Fisker og fanger-støtte kan være problematisk
Dele af Naalakkersuisuts erhvervsstøtte medvirker til at fastholde fiskere med en dårlig forretning i erhvervet og giver tilskud til et fiskeri, hvor der er rigeligt med kapacitet i forvejen, lyder vurderingen i en analyse af erhvervstilskud.
I en ny analyse kaster Departement for Finanser et kritisk blik på Selvstyrets støtteordninger til erhvervslivet.
I analysen vurderer departementet, at visse støtteordninger i fiskeriet modarbejder Fiskerikommissionens anbefalinger.
Desuden stiller departementet også spørgsmålstegn ved den omfattende støtte til Great Greenlands indhandling af sælskind.
Ved at støtte indhandlingen er Selvstyret med at fastholde arbejdskraft i et underskudsgivende erhverv i en tid, hvor der er stor mangel på arbejdskraft i øvrigt.
Uhensigtsmæssigt støtte
I årene 2013 til 2023 er der givet lidt over 300 mio. kr. i støtte til Great Greenland. Støtten understøtter Great Greenland, fordi selskabet får betalt sin råvarer - sælskind, samt fangerne som kan få en betaling for skindet. Analysen påpeger, at det kan være problematisk:
- Det bemærkes generelt, at det økonomisk set er uhensigtsmæssigt at understøtte erhverv, som ikke af sig selv kan oppebære et indtægtsgrundlag, og at det særligt uhensigtsmæssigt i områder med mangel på arbejdskraft, skriver Departement for Finanser med henvisning til, at den største indhandlingsværdi i 2022 var i Nuuk. Se nedenstående tabel:
Departementet hæfter sig desuden ved, at Great Greenlands omsætning i de fleste år er mindre end halvdelen af det samlede tilskud til selskabet:
Vil få konsekvenser for fangere
- Dermed er der umiddelbart en direkte negativ værdiskabelse forbundet med indhandling af sælskind, skriver departementet, der umiddelbart ikke kan se belæg for Great Greenlands forklaring om, at selskabets udfordringer skyldes, at der indhandles for få skind.
Departementet understreger, at det vil sænke indkomstgrundlaget for fangere, hvis muligheden for indhandling af sælskind bortfalder. Der er dog argumenter for at overveje den nuværende støtte.
- Der kan således være samfundsøkonomisk belæg for at udfase ordningen for at undgå, at ordningen fortrænger arbejdskraft fra mere produktive erhverv, står der i analysen.
Giver tilskud hvor der er rigeligt kapacitet
Med hensyn til fiskeriet fremgår det af analysen, at Selvstyret blandt andet kan yde tilskud til nyanskaffelse af fartøjer på op til 40 pct. af anskaffelsessummen (20 pct. for rejer), samt til nyanskaffelse af redskaber og ophugning.
Der er ydet tilskud for 97 mio. kr. over perioden 2015-20. Omkring ⅔ af tilskuddet er gået til nyindkøb af fartøjer, mens omkring ⅓ af forbruget vedrører ophugning, fremgår det af analysen.
Departement for Finanser vurderer, at "de fleste tilskud til fartøjer ydes til fiskerier, hvor der i forvejen er rigelig fiskerikapacitet. Især til fiskeriet efter hellefisk i både område 47 og til fiskeriet efter torsk ydes der tilskud til fiskerier, hvor der ikke er behov for yderligere fiskerikapacitet."
Flugter ikke med kommissions-principper
Ordningen flugter dermed ikke fuldt ud med Fiskerikommissionens principper om biologisk bæredygtighed og økonomisk effektivitet, lyder det.
En lignende vurdering har departementet af den såkaldte genetableringsordning, hvor der årligt uddeles omkring en million kroner.
Nedenstående grafik viser fordelingen af tilskud på de forskellige brancher.
