Gå til hovedindhold

Atorfillit Kattuffiat beroliger: Forhandlingerne kører stadig

Socialrådgiverforeningen NIISIP planlægger en stor demonstration i hele landet onsdag den 13. marts. Atorfillit Katuffiat beroliger socialrådgivere og oplyser, at forhandlingerne stadig kører.

Onsdag den 13. marts vil man kunne se socialrådgivere på gaden, hvor de udtrykker deres utilfredshed omkring risikoen for at miste et myndighedstillæg i deres løn. 

LÆS OGSÅ: Socialrådgivere indkalder til demonstration

Fagforeningen, der er med i forhandlingerne omkring socialrågiveres lønvilkår, Atorfillit Kattuffiat, forsikrer dog, at fagforeningen ikke arbejder for at mindske lønniveauet for faggruppen.

- Formålet er slet ikke at forhandle til værre. Og vi forhandler aldrig til værre, siger formanden for Atorfillit Kattuffiat, Dina Olsen. 

Det er ikke os - Det er Naalakkersuisut

NIISIP, socialrådgiverforeningen, vil gøre opmærksom på deres utilfredshed over de forhandlinger, der foregår mellem de offentlige myndigheder og AK. Formanden for Atorfillit Kattuffiat understreger, at forslag om at fjerne myndighedstillæg kommer fra Naalakkersusiut og ikke fra Atorfillit Kattuffiat selv.

- Det er Naalakkersuisuts forslag. Den kommer ikke fra os. Vi har valgt at lave høring om det forslag. Hvis socialrådgivere vil have, at den ikke skal fjernes, så fjerner vi den ikke, beroliger Dina Olsen.

LÆS OGSÅ: Aqqaluaq B. Egede: Socialrådgiver-uddannelsen skal gøres attraktiv

NIISIP kan ikke acceptere, at forhandlingsparterne vil fjerne sagsbehandlende socialrådgiveres myndighedstillæg. De kan heller ikke acceptere, at parterne drøfter, at man vil erstatte myndighedstillægget med rådighedstillæg med rådighedsforpligtelse op til 52 timer hvert kvartal i året.

Ærgeligt med demonstration

Parterne engangerer sig i forhandlinger om løn og arbejdsvilkår og vil mødes igen den 21. marts. Her ønsker forhandlingsparterne at invitere NIISIP med til forhandlingsbordet. Derfor mener Dina Olsen, at situationen er lidt ærgelig:

- Det er lidt ærgerligt, at der vil være demonstration, mens forhandlingerne stadig kører.  

Formanden for Atorfillit Kattuffiat håber, at forhandlingerne bliver færdig i maj måned.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER