Et land med en sammenlappet fiskerilov, som trods det kan bryste sig af, at pengene ruller ind i landskassen, og landet dermed kan kalde sig et af verdens førende fiskerilande, der eksporterer for milliarder om året.

Den lappede fiskerilov har været genstand for store debatter og fået politikerne til i flere omgange at iværksætte processer til flere millioner kroner, som gerne skulle ende med en opdateret og tidssvarende lov, der samtidigt også er fremtidssikret.

Nu er tiden også kommet til at tage en beslutning, medmindre Naalakkersuisut vælger at lytte til de meget bekymrede brugere af loven. For noget tyder på at Naalakkersuisut er mere interesseret i at levere et resultat end at samle landet om loven.

Der er mange vitale og vigtige pointer i alle de høringssvar, der nu er tilgængelige i Naalakkersuisuts høringsportal.

Et høringssvar er meget svært at overse, nemlig Avannaata Kommunias. Det er her fiskeriet foregår i døgndrift, og det er her, de fleste af pengene fra det kystnære fiskeri ruller ind til landskassen.

Kvoter koncentreres i det kystnære og spredes i det havgående fiskeri

Samlet set mener Naalakkersuisut at flere, især unge fiskere skal gives mulighed for at komme ind i fiskerisektoren, dette samtidigt med at sikre ved lov at de levende ressourcer er samfundets ejendom.

Overordnet set er det svært at se, hvordan flere fiskere kan komme ind i fiskeriet på det kystnære fiskeri, for her vil man indføre individuelt omsættelige kvoter (IOK) mens Naalakkersuisut nu har en trussel om erstatningssag med henvisning til grundlovsstridig handling på det havgående fiskeri.

Med hensyn til det kystnære fiskeri, specielt efter hellefisk på det såkaldte område 47, mener Avannaata Kommunia, at Naalakkersuisut skylder en ordentlig forklaring på motiverne bag lovforslaget, og især om hvordan det kan retfærdiggøre skæbnen for de næsten 1.000 jollefiskere, der i dag fisker på området.

Her er den samlede hellefiskekvote for område 47 i 2024. Hvis Inatsisartut vælger at tilslutte sig forslaget til en ny fiskerilov i dens nuværende form, vil mange af fiskerne forsvinde, hvis de sælger deres kvoter (IOK).

Kilde: Naalakkersuisut

Avannaata Kommunia er bekymret for at især de unge, der gerne vil ind i fiskerisektoren, reelt set ikke får mulighed for at etablere sig som fiskere:

- Lovforslaget muliggør, at jollefiskere i område 47, der ikke vælger IOK-ordningen, men som allerede har en licens, fortsat kan fiske og indhandle hellefisk. Men jf. § 28 stk. 4. reduceres den samlede olympiske kvoteandel med samme andel som den kvoteandel, en fisker får ved overgangen til IOK. Så den olympiske kvoteandel vil formodentlig relativt hurtigt blive indsnævret. Der bliver således ikke nævneværdig 'luft' i den olympiske kvoteandel til, at nye og unge fiskere kan komme ind i erhvervet.

- Hvis der er et ønske om, at unge kan begynde at fiske, ved under opstarten at fiske på den olympiske kvoteandel, bør de i lovgivningen sikres, ved at en minimumsandel af TAC'en tildeles nye unge fiskere indenfor den olympiske kvoteandel, lyder det fra Avannaata Kommunia.

Kvoter kommer i hænder på ikke fastboende borgere

En anden bekymring Avannaata Kommunia fremhæver er, at man ved ikke at stavnsbinde kvoterne til borgere der er tilknyttet de steder, hvor kvoterne gælder, er, at pengestærke og udefrakommende kommer til at overtage kvoterne:

- Erfaringerne viser, at efterhånden som handlen med kvoterne intensiveres, vil priserne stige, og kvoterne vil typisk blive solgt til dem, der byder den højeste pris. Samtidig gør lovforslaget det muligt for grønlandske (og udenlandske) borgere at investere i fiskeriet via pensionsselskaber eller lignende med hovedsæde i Grønland, hvilket kan bidrage til at presse priserne yderligere op.

- Samtidig har fiskere med store fartøjer, som bor i de større byer, betydelige lettere ved at stille økonomisk sikkerhed, optage banklån og blive tilgodeset af investorer. Det indebærer, at kvoterne i område 47 i stigende grad vil blive solgt ud af distriktet og den enkelte bygd og potentielt til folk, der ikke bor i Nordgrønland. Vi kan derfor forudse, at en stor del af de kvoter, der formodentligt vil blive solgt i område 47, vil gå til større fartøjer udenfor Uummannaq og Upernavik distrikter, ligesom en del jollefiskere i Diskobugten gradvist vil miste deres IOK'ere.

- Det vil reducere grundlaget for jollefiskeriet - og også for en del mindre kuttere og nogle indhandlingsanlæg - og de afledte erhverv samt beskatningsgrundlaget i disse distrikter. Og processen vil formodentlig føre til lukning af nogle bygdefabrikker, hvilket vil fjerne fundamentet for det lokale isfiskeri om vinteren og medføre lokal arbejdsløshed.

Læs hele Avannaata Kommunias samt øvrige høringssvar HER.

Sermitsiaq.AG arbejder på at få en kommentar fra Naalakkersuisut om sagen.