Gå til hovedindhold

Badmintonforbund: Lokale klubber er genopstået i år

Aldrig har så mange deltaget ved GM i badminton, og ældre klubber er genopstået med nye medlemmer. Og så har badmintonspillerne hentet to guld- og en sølvmedalje ved internationale turneringer.

Der svinges lystigt med ketsjer rundt omkring i landets idrætshaller. Lokale klubber genopstår, og børn samt unge får mere lyst til at slå til fjerbolden.

Det vækker stor glæde hos Badminton Kalaallit Nunaat. Over 100 har deltaget i Grønlandsmesterskaberne, og lokale klubber genopstår på grund af større interesse for ketsjeren.

- Kugsak-45 fra Qasigiannguit deltog til Grønlandsmesterskaberne igen, efter mange års fravær. En vigtig milepæl for forbundet er, at tidligere klubber kommer i gang igen, lyder det fra formanden for badmintonforbundet, Michael Kleist til Sermitsiaq.AG.

Guld og sølv i Island Games

Badmintonklubberne oplever stor tilslutning, og det kan også mærkes på forbundets Facebookside, der har fået flere end 200 nye medlemmer på et år.

En anden ting, som glæder badmintonforbundet, er, at Grønlands landshold i badminton for første gang har hentet to guldmedaljer i Island Games. Udover det er en sølvmedalje også hevet hjem.

- Guld i herresingle og damesingle i den individuelle turnering og sølv i holdturneringen. Det er første gang at Grønland vinder to guld til den individuelle turnering både i herre- og damerækken under samme stævne samtidig med at vi når en finale i holdkampen. Her er det desuden værd at nævne en vigtig milepæl, at Grønland for første gang vinder guld i damesinglen i den individuelle turnering, oplyser forbundet.

Badminton kommer på skoleskema

Forbundet vil i det nye år arbejde for at udvikle de lokale klubber, så flere talenter kan have fokus på fjerbolden. Forbundet har især tre målsætninger for næste år, og en af dem er at sætte badminton på skoleskemaet.

Målsætningerne er:

  1. Udbrede og forbedre badminton i det lokale badmintonmiljø samt i skolerne gennem et skoleprogram ”Shuttle Time” udarbejdet af Badminton World Federation.
  2. Udvikling af eksisterende badmintonspillere ved blandt andet deltagelse til turneringer i Danmark/udlandet (eksempelvis ved deltagelse til AWG, Small States of Europe Badminton Team Championship) samt afholdelse af træningssamlinger med landstræneren.
  3. Afholdelse af trænerkursus der viderebygger de allerede afholdte trænerkurser i 2023, således at vi udvikler trænerne i klubberne og giver dem flere og nye værktøjer.
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER