Gå til hovedindhold

Borgmester: Vores største udfordring

Udvandringen fra Kommune Kujalleq var ifølge borgmester Jørgen Wæver Johansen også den største udfordring for den sydgrønlandske kommune i 2013

- Vores største udfordring i de forrige år har hele tiden været den kontinuerlige udvandring fra vores kommune. 

Sådan fremhæver Jørgen Wæver Johansen, Siumut-borgmester i Kommune Kujalleq, i sin nytårsudtalelse. 

- I takt med udvandringen er kommunens indtægtsgrundlag og muligheder blevet mindre og mindre, hvilket således også har bevirket, at kommunens potentielle tilbud til
borgerne er blevet færre og mere sparsomme. Udvandringen er selvfølgelig opstået på grund af de vanskelige arbejdsmarkedsforhold, der har været i de forgangne år. Folk følger efter arbejdspladser og nye muligheder for at kunne forsørge sig selv og deres familie - selvfølgelig - dette i sig selv er ikke mærkværdigt. Vores opgave som politikere er dog i fællesskab at gøre alt for at skabe flere og nye muligheder. Tingenes tilstand forpligter os til at tænke i nye baner og handlinger, lyder det videre fra Jørgen Wæver Johansen, som har et positivt syn på det nye år.

- Jeg har positive forventninger for år 2014, for jeg kan se, at udviklingen er vendt positivt. Udvandringen er blevet langsommere, der er nye politiske strømninger, og det ser ud til at nye og større tiltag i Sydgrønland er ved at blive en realitet.

I sin nytårsudtalelse kommer Jørgen Wæver Johansen ind på en lang række emner.

Læs hele borgmesterens nytårsudtalelse i den nyeste udgave af ugeavisen Tamanut Kujataani, som du kan hente gratis her:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER