Bakkafrost er en del af mange lokalsamfund på Færøerne, og lørdag den 22. juli inviterede firmaet befolkningen indenfor på hovedsædet i Glyvrar. Der var åbent hus i administrationen, produktionen og på trawlerne i havnen. Virksomheden anslår bagefter, at omkring 2000 besøgende deltog i arrangementet i år.

Bakkafrost støtter også mange af de lokale sportsklubber og flere andre aktiviteter i flere af de lokalsamfund, hvor Færøernes største virksomhed opererer.

Direktør Regin Jacobsen tager imod på sit kontor, hvor bæredygtighed for virksomhedens udvikling er et nøgleord. Det omfatter alle former for bæredygtighed ikke kun miljø men også samfundsmæssig, social og økonomisk bæredygtighed.

Regin Jacobsen har været med i hele udviklingen, fra han som to-årig i 1968 oplevede, at hans far – den landskendte Hans á Bakka – med sin bror Róland startede virksomheden og et af de første fiskeforarbejdningsanlæg i landet. I 1971 kom farbroderen Martin med. Regin var kun en 16 års skoleelev, da hans far bad ham om at hjælpe med bogholderiet. Samtidig med sin uddannelse har han været med i virksomheden i alle år og nåede at være økonomidirektør inden han overtog chefrollen i 1989, dog med faderen stadig med i bestyrelsen.

Sild til lokalsamfundet

Virksomheden startede med at fiske og producere sild til lokalsamfundet i og omkring Færøernes længste fjord, Skálafjørður.

I alle årene har det været en vigtig værdi at udnytte de lokale ressourcer bæredygtigt og producere sund mad til lokalsamfundet.

I 70’erne udvikledes produktionen, og i 1979 startede Bakkafrost et af de første fiskeopdræt i landet. Erhvervet udviklede sig i løbet af de næste år og toppede i slutningen af 80’erne med 65 opdrætsselskaber.

Ligesom der i landbruget var mange små gårde, ville man skabe mange små virksomheder inden for opdræt. Det viste sig ikke at være en god ide, siger Regin Jacobsen i dag.

Flere gik konkurs i starten af 90’erne på grund af sygdom blandt laksene, men 28 selskaber kom igennem den første krise.

Nye værdier

Produktionen steg i de år fra 10.000 tons omkring 1990 til 30.000 tons omkring 2000, da branchen blev ramt af ny sygdom i 2002-03. Det betød, at alle de syge laksebestande blev renset ud, og man måtte starte forfra. Samtidig blev lovgivningen meget strengere. Der måtte nu kun være et opdræt i hver fjord. Og der måtte kun være en generation i hvert opdræt.

Vi plejer at sige, at vi har verdens strengeste veterinære system baseret på bæredygtighed. Vi lærte nyt og kom igennem. Efter krisen var der tre selskaber tilbage. Bankerne gik med og investerede, siger Regin Jacobsen.

Grunden til, at de overlevede, var, at de lavede en ny strategi og producerede færdigvarer lokalt. Det betød, at værdistigningen skete lokalt, og de kunne skabe arbejdspladser lokalt. Det gav dem en bedre indtjening. Samtidig fokuserede de på bæredygtighed.

Vi havde en god dialog med bankerne og regeringen. Det færøske lakseopdræt er meget bæredygtigt. Det resulterede i mange investorer. Vi investerede i anlæg, i biologi og fokuserede på biomasse, fortæller han.

Bygger på traditionen

De overlevede i gamle dage på at producere sild på glas – marinerede sild, karrysild med videre og havde historien om, at det var lokalt fangede sild. Den historie fulgte også med silden, da de begyndte at eksportere deres færdige produkter, ligesom det var vigtigt for dem at fortælle, at det var bæredygtig produktion, hvor de brugte hele silden. De brugte kun 30 procent af silden til fileter, så resten eller 70 procent var fiskeaffald, som de lavede til fiskemel og fiskeolie og brugte ved siden af til den opstartede lakseopdræt, der nærmest var en nebengeschæft.

I 1995 var lakseproduktionen blevet så stor, at vi stoppede alt anden fiskeproduktion – sild, makrel, hummer og så videre – og koncentrerede os helt om lakseopdræt. Vore laks var blevet populære, fordi vi sikrede, at de havde en speciel smag med vores foder, som var lavet af lokale fisk. Det har vi fulgt op på siden og sikret, at laksen fra Bakkafrost har sin egen smag, som adskiller sig fra konkurrenterne i Norge med videre, hvor man fodrer med korn, majs og landbrugsprodukter.

Koncernen voksede gennem opkøb og fusioner og øgede sin yngelproduktion og opdrætskapacitet.

De producerer 2-3 procent af verdens opdrætslaks og har investeret i deres egen fiskemels-fabrik Havsbrún på Færøerne, ligesom de har investeret i fiskemelsfabrikker i Skagen og Hanstholm i Danmark.

Vi er nok den eneste lakseopdræt i verden, der sørger for foder fra vor egne fisk, der er sunde og bæredygtige. Derfor er vores laks sundere og indeholder mere Omega3 fiskeolie end andre laks i verden, der får en anden fodersammensætning, vurderer Regin Jacobsen.

Efter krisen i starten af 2000 kom virksomheden i 2005 op på en produktion på 10.000 tons laks. De øgede deres produktion og øger fortsat.

I 2010 blev vi noteret på Børsen i Oslo, fordi de fleste lakseopdræt er noteret på den børs. Endvidere opkøbte vi en række opdrætsselskaber, så der i dag kun er to opdrætsvirksomheder tilbage i Island nemlig os og Hiddenfjord, der har en historie, der ligner vores.

Eget fragtfly til USA

Bakkafrost har også investeret uden for Færøerne. Virksomheden udvidede i 2020 med at investere i Skotland og overtog The Scottish Salmon Company, hvor de i dag er en af de største arbejdspladser i den vestlige del af Skotland med 600 medarbejdere og en produktion på 30.000 tons laks om året.

I 2022 købte Bakkafrost 90 procent af Munkebo Seafood på Fyn i Danmark med 40 medarbejdere, der producerer laks på dåse.

Bakkafrost har også udbygget på det amerikanske marked og investeret i New Jersey tæt på New York, hvor de beskæftiger 60 medarbejdere. I 2022 startede Bakkafrost et datterselskab FarCargo P/F og købte et Boeing 757-200 fragtfly, der har en rækkevidde på 7.000 kilometer og kan flyve med 35 tons fragt.

Målet er at levere frisk laks af høj kvalitet både i USA, Israel og andre fjerntliggende markeder blot en dag efter fisken har svømmet i de færøske fjorde. Det tror vi vil styrke vores konkurrenceevne markant.

I mange år har vi haft som mål at gøre fremskridt på det amerikanske marked, og sammen med vores amerikanske forarbejdningsanlæg i New Jersey vil dette initiativ give os mulighed for at give kunderne den bedst mulige service, sagde Regin Jacobsen i august 2022, da aftalen om købet af flyet faldt på plads.

I første omgang skulle flyet flyve mellem Vágar og New York.

Virksomheden har også investeret i Boulogne sur Mer i Frankrig.

Ud af Rusland

Den 24. februar 2022 havde Bakkafrost en større samhandel med Rusland på omkring 10 procent af omsætningen. To dage efter var denne samhandel lukket ned.

Vi kunne ikke blive ved med at handle med Rusland, da vi så, hvad der skete i Ukraine allerede de første par dage. Selv om det gjorde ondt økonomisk, kan vi i dag se, at det var den rigtige beslutning, siger Regin Jacobsen.

De investerer også i nye anlæg på Færøerne. I Klaksvík åbnede virksomheden i 2022 et nyt anlæg - en såkaldt ”smoltstation” - på land med produktion af lakseyngel – eller ”storsmolt” - til i alt en milliard. En meget stor investering i landet.

Vi fortsætter udbygningen af storsmolt, her i 2023 med anlæg i Norðtoftir og Glyvradalur, der vil bringe vores smoltstørrelse op på omkring 500 gram, hvilket er en driver for vækst og reduktion af biologisk risiko.

Desuden investerer virksomheden i biogasanlæg baseret på fiskeaffald samt i el-drevet skib.

I dag har vi alt i alt en produktion på 100.000 tons laks og vores plan er at udvide den til 160.000 tons i løbet af de næste fem år, fortæller Regin Jacobsen, der oplyser, at investeringsplanen for de næste fem år er på 6,5 milliarder.

50 procent af Bakkafrosts eksport går til EU, 25-30 procent til USA og resten til Asien.

Virksomheden beskæftiger i dag omkring 1.900 medarbejdere, heraf 1.200 på Færøerne, 600 i Skotland, 50 i Munkebo og 60 i New Jersey.

I dag har virksomheden en anlægsmasse på i alt 20 milliarder på Færøerne.

Bakkafrost har 21 opdrætsanlæg i 17 fjorde på Færøerne.