Et flertal i Inatsisartut har på efterårssamlingen hævet pensionsalderen. Fra den 1. januar 2017 hæves grænsen fra 65 og 66 år. Og den 1. januar 2021 hæves pensionsalderen til 67 år.

Ikke nok
Men det er slet ikke nok, understreger Demokraterne i en nytårsudtalelse.

- Vi kan se på de demografiske fremskrivninger, at man er nødt til at lade pensionsalderen stige endnu mere, anfører fungerende formand for Demokraterne, Randi Vestergaard Evaldsen, i udtalelsen.

Læs: Flertal for pensionsreform

Flere udgifter
Koalitionspartiet peger på, at der bliver flere og flere ældre. Det betyder, at udgifterne til dette område stiger. Samtidig har der været et ønske om, at forholdene for de ældre skulle forbedres. Og det har udelukkende kunnet lade sig gøre ved at lade pensionsalderen stige.

- Vi synes, at det ville være mest ærligt over for befolkningen allerede nu at vedtage en alderspensionstrappe, så pensionsalderen stiger til 68 år i 2024, til 69 år i 2027 og til 70 i 2030, påpeger Randi Vestergaard Evaldsen.

Står alene
- Det har vi fået meget kritik for. Men vi fastholder, at det er, hvad der formentlig kommer til at ske. Alternativet er forringelser i forholdene for alderspensionisterne. Men indtil videre må vi acceptere, at vi ikke kan samle flertal for en yderligere forhøjelse af pensionsalderen, tilføjer hun.

Læs: Inatsisartut vedtager pensionsreform