Gå til hovedindhold

Daginstitutioner alarmerende tæt på det uforsvarlige

Manglen på arbejdskraft i hovedstadskommunens daginstitutioner er så alarmerende, at man nu er faretruende tæt på det niveau, hvor det ikke er forsvarligt, når det gælder pædagogisk udvikling og trygge rammer for børnene.

Det er direktør Helene Broberg Berthelsen fra Forvaltningen Børn og Skole i Kommuneqarfik Sermersooq, der har følt det nødvendigt at orientere udvalgspolitikerne om den kritiske situation i kommunens dagtilbud for børn.

Dyr løsning

Hun oplyser, at man tidligere har dækket ind for fagligt personale ved at ansætte ufaglærte i vakante stillinger.

- Denne løsning har været omkostningstung i form af manglende pædagogisk udvikling, men har gjort hverdagen sikkerhedsmæssig forsvarlig, oplyser hun.

Men med færre ledige i kommunen er det blevet endnu vanskeligere at få dækket de vakante stillinger, oplyser hun.

- Forvaltningen for Børn og Skole må konstatere, at både den pædagogiske udvikling og trygheden i visse tilfælde, er faldet til et plan, der ligger tæt på hvad det forsvarlige er. Det dygtige faste personale bliver ofte presset af arbejdsmængden, grundet de rammer de tilbydes i daginstitutionerne. Af og til må børnegrupper slås sammen, hvilket har konsekvenser for blandt andet lydniveauet, pauser må afkortes, og dette går ud over arbejdsmiljøet, hedder det i orienteringen.

Tiltag har ikke hjulpet

Direktøren for Børn og Skole Forvaltningen lister op, hvad man igennem de seneste par år har forsøgt af tiltag for at komme problemet til livs.

  • Tilbud om personalebolig har ikke tiltrukket mere arbejdskraft.
  • Ledige tilbydes opkvalificering og kurser. Tilbuddet har ikke medført varige ansættelser. Få af de ledige har ønsket at deltage.
  • Forvaltningen har desuden indledt en dialog med Departementet for Uddannelse og emnet er bragt op til den politiske koordinationsgruppe.

Udfordringen ligger blandt andet i, at mængden af faglært eller ufaglært arbejdskraft, der skal til for at overholde normeringerne i daginstitutioner, fastsat i lovgivningen, er ikke tilstede.

- Med en allerede akut mangel på pædagoger og et børnetal der stiger i Nuuk over de næste mange år, er det forvaltningens vurdering, at muligheden for at opfylde normeringen vil svækkes yderligere over de næste år, skriver direktøren.

Kampagne i Danmark

Helene Broberg Berthelsen oplyser, at man påtænker at lave en oplysnings- og rekrutteringskampagne på pædagogseminarier i Danmark.

- Dette anses for nødvendigt, da det ikke er muligt at tiltrække tilstrækkeligt med arbejdskraft til at kunne overholde normeringerne og dermed ikke muligt at tilbyde dagtilbud af tilstrækkelige pædagogisk kvalitet.

Af andre initiativer, hvor nogle allerede er igangsat:

  • Tiltrække folk fra andre egne end Nuuk, gennem målrettet fokus. (faglærte og ikke faglærte)
  • Tilbyde studerende fra seminarier i det øvrige Skandinavien praktikpladser. På den vis ville de eksisterende pædagoger få afgang til ny viden samtidig med, at landet kan gøres så attraktivt at de nyuddannede søger til Grønland. Støtte til rejseomkostninger forbundet med praktik ophold.
  • Tilbyder deltidsstillinger til forældre og andre pårørende.
  • Anvendelse af ung (16-17 årige) som vikarer og ufaglærte i daginstitutionerne.
  • Øger samarbejdet med Majoriaq, så der kan komme flere revalidender i daginstitutionerne.
Ledige byggefelter annonceret på Isuliffik
Kommuneqarfik Sermersooq har annonceret ledigheden af nye byggefelter til erhvervsformål på Isuliffik i Qinngorput-området. Disse omfatter: Byggefelt 15: 891 m² Byggefelt 16: 794 m²...
Møde i Udvalg for Økonomi og Erhverv udskudt
Mødet i Udvalget for Økonomi og Erhverv, der var planlagt til at finde sted den 30. april, er blevet udskudt. Enog ny dato for mødet er under planlægning. Den nye mødedato vil blive...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER

MEST LÆSTE