Gå til hovedindhold

Demokraatit: Finansloven er ikke ambitiøs nok

Det burde være billigere at leve i Grønland og råderummet kunne bruges til at forstærke købekraften, mener formanden for Demokraatits formand Jens-Frederik Nielsen.

Demokraatit er det eneste parti i Inatsisartut, som ikke er med i aftalen om finansloven for 2024.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Vi mener overordnet set, at finanslovsaftalen er alt for uambitiøs. Vi skal kigge langt efter reformerne. Vi forhandler om nogle af dem sideløbende, men vi har under hele forløbet kritiseret, at reformerne ikke ses på samlet, siger Demokraatits formand Jens-Frederik Nielsen.

Allerede under anden behandlingen af forslag til finansloven for 2024, haglede det med kritik fra Demokraatit til det siddende naalakkersuisut med, at de er kørt træt og er bange for at træffe beslutninger.

Med hensyn til reformarbejdet er det lige så slemt. Fiskeriloven er allerede udskudt. Forhandlingerne om en skattereform er gået i stå, og en skattereform har lange udsigter. Naalakkersuisut har afsat næsten fem millioner kroner til støtte til nødlidende boligafdelinger, hvilket er en klar indikation på, at der heller ikke kommer en boligreform her i 2023.

- Der bliver i øvrigt heller ikke forhandlet herom. Og endelig har vi så den hemmelige uddannelsesreform, som formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede nævnte i sin åbningstale. Det har der lige præcis været NUL forhandlingsmøder om, sagde Jens-Frederik Nielsen, under andenbehandlingen af forslag til finansloven for 2024.

Læs hele artiklen i avisen Sermitsiaq:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER