Der er næsten gået et år siden samtlige partier – på nær Naleraq – indgik et forlig om at stå bag en ny ejerskabspolitik. Men her knap et år efter, at partierne satte sine underskrifter på forliget, mangler Naalakkersuisut fortsat at få ejerskabspolitikken udformet, så selskaberne ved, hvad de skal styre efter i fremtiden.

- Vi valgte at gå med i forliget for at kunne øve indflydelse. Vort ønske var at sikre, at udbytterne fra de selvstyreejede selskaber blev så lave som overhovedet muligt til gavn for forbrugerne, oplyser Jens-Frederik Nielsen til Sermitsiaq.AG.

Dyrt for telekunder

Han peger på, at eksempelvis Tusass A/S igennem flere år har afleveret ekstraordinært store udbytter, som skulle gå til at finansiere de nye atlantlufthavne. Siden 2016 har telekoncernen således afleveret mere end 700 millioner kroner i udbytte.

- Det har jo kostet mobil- og internetkunderne store beløb i ekstraordinært høje takster, og det skal ikke fortsætte, fastslår Demokraternes formand, der mener, at rammevilkårene bag det politiske forlig slet ikke bliver effektueret i en ny ejerskabspolitik.

Han undrer sig også over, at man i Finansloven for 2024 har fjernet den såkaldte ”aktivitetstabel”, som tidligere har angivet, hvilket udbytte man forventede fra de enkelte selvstyreejede selskaber.

- Det er et stort tilbageskridt. Formanden for Naalakkersuisut taler i mange sammenhænge om åbenhed og transparens, hvilket også er et meget essentielt emne i det politiske forlig partierne indgik tilbage i marts. Ved at fjerne udbytte-oplysningerne fra finansloven aner vi ikke, hvad de aktuelle krav vil være til de enkelte selskaber. Det er det modsatte af åbenhed og transparens, når disse forhold fremover kan aftales bag lukkede døre, understreger Jens-Frederik Nielsen.

Ser frem til møde

Han ser frem til, at partierne til forliget snart bliver indkaldt til møde, da det var aftalen, at man skulle evaluere ejerskabspolitikken én gang årligt.

- Nu er der næsten gået et år og det eneste vi kan gøre er at evaluere et forløb, hvor man må konstatere, at vi ikke er i mål endnu. Det er kritisabelt, fastslår Demokraternes formand.

Da der var valg til Inatsisartut tilbage i april 2021 lå der et nyt oplæg til ejerskabspolitik, som det daværende Siumut-ledede Naalakkersuisut stod bag. Da IA fik regeringsmagten efter valget, blev oplægget skrottet af Múte B. Egede, og han satte et nyt arbejde i gang, der her knap tre år senere ikke er faldet på plads.