Gå til hovedindhold

Dk: 17-årig dreng anholdt i sag om drab på 13-årig pige

13-årig pige, der blev anholdt i sag om drab på en anden 13-årig, er løsladt, oplyser Nordjyllands Politi.

To mistænkte blev indledningsvist anholdt, efter at en 13-årig pige blev fundet dræbt i Hjallerup i Danmark mandag aften.

Det oplyste Nordjyllands Politi omkring midnat natten til tirsdag dansk tid.

De to mistænkte var en dreng på 17 år og en pige på 13 år, lød det i en pressemeddelelse omkring klokken 02.45.

Tirsdag morgen er den 13-årige pige blevet løsladt, oplyser politikredsen.

Ifølge politiets undersøgelser er der ikke noget, der tyder på, at hun har noget med forbrydelsen at gøre.

Modtog alarmopkald mandag aften

Den 17-årige ventes fremstillet i et grundlovsforhør i løbet af tirsdag.

Ifølge Retten i Hjørring sker det klokken 14, hvor han er sigtet for drab.

Politiet modtog klokken 22.10 mandag et alarmopkald via 112 om "et forhold i Hjallerup" nær varmeværket på Gravensgade.

- Ved patruljerne og ambulancens ankomst fandt man en svært tilskadekommen 13-årig pige, som kort efter blev erklæret død på stedet, lød det i en pressemeddelelse.

Senere lød det, at der blev udført førstehjælp på stedet, men at pigens liv ikke stod til at redde.

De pårørende er underrettet.

To mindreårige anholdt

Kort efter fundet af den 13-årige blev der foretaget anholdelse af de to mindreårige.

Natten igennem har politiet arbejdet på højtryk i området omkring Hjallerup Fjernvarme på Gravensgade, som er der, hvor den 13-årige blev fundet.

Politiet er dog også til stede i andre dele af den nordjyske by. Borgere i og omkring Hjallerup skal forvente at se synligt politi, beredskab og hjemmeværn.

Politiets hunde kommer også til at søge efter spor forskellige steder.

I dialog med skole

- Vi er fuldt ud klar over, at borgerne i Hjallerup er vågnet op til en meget tung og anderledes tirsdag – hvor både spørgsmål, frustrationer og utryghed vil melde sig, leder af politiets efterforskning vicepolitiinspektør Frank Olsen i meddelelsen tirsdag morgen.

- Vi har allerede i nattens løb været i dialog med forskellige instanser, herunder en leder på Hjallerup Skole, hvor den dræbte var tilknyttet, lyder det videre.

Politiet kan ikke gå ind i sagens detaljer på nuværende tidspunkt, mens efterforskningen fortsætter.

Vicepolitiinspektør Frank Olsen kan dog oplyse, at der har været en relation mellem offeret og den formodede gerningsmand.

- De har haft et kæresteforhold, som for kort tid siden er ophørt, siger Frank Olsen.

/ritzau/

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER