Gå til hovedindhold

Donation: Hardenberg-frimærke solgte rigtig godt

MIO, der kæmper for børns rettigheder, fik tirsdag 100.000 kroner af Tele-Post.

Pengene blev doneret og er et overskud fra et særligt frimærke, der kostede ekstra i den gode sags tjeneste.

Fik folk til lommerne

Firmærket udkom i 2016 og var tegnet af kunstneren Julie Edel Hardenberg, og har på to år virkelig formået at få folk til lommerne.

- Jeg vil gerne rette en inderlig tak til Tele-Post for at donere overskuddet fra salget af tillægsværdifrimærket til MIO. Det er rørende at se den stigende interesse for at tage medansvar for at styrke børns vilkår. Vi er derfor meget taknemmelige for donationen, siger børnetalskvinden Aviâja Egede Lynge, der var den glade modtager af checken, ifølge en pressemeddelelse.

Udviklingschef i Tele-Post, Allan Pertti Frandsen, afslører, at det ikke var noget svært valg at udpege MIO som modtager af beløbet, da det er ”en organisation, som fortjener al mulig opbakning og støtte”.

Ros til Julie Edel Hardenberg

- Kunstneren Julie Edel Hardenberg har i løbet af de seneste tolv år skabt motiver til i alt fjorten smukke og markante grønlandske frimærker. Vi er derfor utrolig glade for, at Julie sagde ja til denne frimærkeopgave. Vi synes, at det er et utroligt smukt frimærke, hun har skabt. Kunstnerisk og til gavn for den gode sag, siger Allan Pertti Frandsen, der også sender en tak til kunderne og samlerne, der i sidste ende lagde kontanter i projektet.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER