Gå til hovedindhold

Eksportpriser på fisk og skalddyr daler

Eksportværdien af produkter fra fiskerivirksomheder i Grønland er næsten 10 procent lavere i første halvår af 2021 i forhold til samme periode sidste år.

Eksportværdien af produkter, der kan henføres til fiskerivirksomheder, var i januar til juni 2021 på 1.908 millioner kroner.

- I forhold til sidste år samme periode, er der tale om et fald på 202 millioner kroner svarende til 9,6 procent, skriver Grønlands Statistik på sin hjemmeside.

Hellefisken bløder

Eksportværdien på rejer, hellefisk, torsk og andre fiskearter er analyseret. Sammenligning af priser i perioden januar til juni i 2020 og 2021 viser, at eksportværdien af hellefisk er faldet markant i år.

Grønlands Statistik

- Eksportværdien af hellefisk er faldet med 35,6 procent, svarende til 200 mio. kr. Mængderne faldt med 24,4 procent, og den gennemsnitlige kilopris faldt med 14,9 procent, oplyser Grønlands Statistik.

Endvidere er eksportværdien af rejer faldet med faldet med 3,9 procent svarende til 43 millioner kroner, mens torskens eksportværdi er faldet med 7,1 procent svarende til 18 millioner kroner. Mængden på rejeeksporten er steget med 4,1 procent, mens mængden på torskeeksport er steget med 17,1 procent.

Andre fiskearter stråler

- Eksportværdien af andre fiskearter steg med 0,4 procent samlet set. Det er primært Ammassat (lodde) der er steget fra næsten ingen i 2020 til 64 millioner kroner i perioden januar til juni 2021, skriver Grønlands Statistik.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER