Gå til hovedindhold

Fiskerilov: Så blev IA langt mere konkret

På flere punkter adskiller Inuit Ataqatigiit sig markant fra Siumut, når det gælder en ny fiskerilov. Det fremgik mandag, da partiformanden for IA, Sara Olsvig, præsenterede partiets oplæg til ny fiskerilov.

Nu skal landets kommuner og pensionskasser have mulighed for at gå ind og finansiere fiskeriet. Desuden vil IA arbejde ”henimod en egentlig handelsplads – en børs eller lignende – for aktier i grønlandske fiskerivirksomheder”.

15 år til afvikling

Desuden skal de tidsubegrænsede kvoter afvikles over de næste 15 år, hvilket er 10 år mere end hvad Karl-Kristian Kruse foreslog i den fiskerilov, som blev skrottet i forbindelse med valgudskrivelsen.

For at øge demokratiseringen i fiskerierhvervet – få spredt ejerskabet til flere aktører – vil Inuit Ataqatigiit have efterprøvet en såkaldt ”kvotebørs”, der skal etableres i forbindelse med såkaldte udviklingskvoter på 10 procent af de individuelt omsættelige kvoter (IOK).

Formålet er, at Naalakkersuisut skal agere fødselshjælper til nye og unge kræfter, der gerne vil ind i fiskerierhvervet, og på forhånd har partiet udpeget tre arter som skal underlægges IOK: rejer, hellefisk og snekrabber.

Øget gennemsigtighed

Sara Olsvig slog fast, at det var vigtigt med en højere grad af transparens ved kvotetildelingerne, så der er gennemsigtighed med, hvordan kvoter og efter hvilke regler kvoterne uddeles. I den forbindelse ønsker partiet, at Fiskerirådets kompetencer styrkes og udbygges. Målet er, at rådet skal give Naalakkersuisut kvalificeret modspil, og en klar forretningsorden skal defineres, som parterne skal følge.

Da Karl-Kristian Kruse fremlagde den omstridte fiskerilov på efterårssamlingen, der nåede at blive førstebehandlet, fremgik det, at de tidsubegrænsede kvoter skulle begrænses med en varslingsperiode på fem år.

Har lyttet til erhvervet

- Vi foreslår en varslingsperiode på 15 år. Det er vort udspil. Vi har lyttet til erhvervet, siger Sara Olsvig og henviser til, at de store rederier var parat til at anlægge erstatningssager på et milliardbeløb. Med 15 år håber IA, at selskaberne kan nå at afskrive deres investeringer, så erstatningssager undgås.

IA afviser at privatisere Royal Greenland. Derimod skal selskabet være en rollemodel for andre virksomheder.

Bemandingsregler skal lempes

I modsætning til Karl-Kristian Kruse vil partiet have lempet bemandingsreglerne på de store trawlere. I dag skal mindst 60 procent af officersbesætningen være personer, som i mindst to år har boet og betalt skat i Grønland. Kruse varslede sidste efterår, at procenten skulle op på 90 procent, hvilket skabte et stort ramaskrig i erhvervet, der havde svært ved at se, hvordan man kunne bemande skibene med kvalificeret grønlandsk arbejdskraft.

IA vil ikke ændre procenten, men lempe vilkårene for, hvordan grønlændere, der midlertidigt har haft et arbejde i Danmark eller udlandet, kan komme tilbage i det grønlandske fiskerierhverv uden at banken panden mod bemandingsreglerne.

Tænketank skal oprettes

Inuit Ataqatigiit vil desuden oprette en tænketank, der skal kvalificere debatten og modne ideer og bidrage med viden om det samfunds- og virksomhedsøkonomiske inden for erhvervet.

Sara Olsvig fastslog på pressemødet, at en fiskerilov skal vedtages i den næste valgperiode, og at det var vigtigt, at der lå et nationalt kompromis bag den vigtige lov.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER