Gå til hovedindhold

Frafald på gymnasier skal stoppes

I 2017 gennemførte lidt over halvdelen af samtlige gymnasieelever uddannelsen og kunne sætte en studenterhue på hovedet. Alt for mange falder fra under uddannelsen, og det skal der sættes ind overfor.

I år 2024 er det ambitionen at 75 procent af alle gymnasieelever gennemfører uddannelsen. Målsætningen er ambitiøs, da det vil indebære en stigning på cirka 50 procent i forhold til de seneste fem år.

Ny uddannelsesplan

Den ambitiøse målsætning på gymnasieområdet er defineret i en ny uddannelsesplan, som Departementet for Uddannelse netop har offentliggjort. ”Uddannelsesplan II – 2018” kommer med en lang række målsætninger og indsatser, der skal styrke de grønlandske uddannelser på alle niveauer.

En meget kedelig tendens skal også knækkes. I 2012 var 69 procent af unge med en studentereksamen i gang med en uddannelse efter to år. Siden 2012 har antallet været støt faldende og i 2017 var kun 46 procent startet på en ny uddannelse. I den ambitiøse uddannelsesplan fra departementet fastslås det, at i 2024 skal 75 procent af alle studenter inden for to år være i gang med en uddannelse.

15 indsatsområder

Af den 100 sider store rapport, der beskæftiger sig med hele det grønlandske uddannelsessystem, fremgår det, at man har identificeret 15 områder, som der i gymnasierne skal arbejdes med at udvikle i perioden frem til 2022.

- I dette arbejde er der særligt fokus på, hvordan uddannelsen i endnu højere grad kan løfte en stigende spredning i elevtyper, fremgår det af rapporten, der oplyser, at man i 2017 igangsatte en række udviklingsprojekter, der skulle sikre endnu mere rummelighed i uddannelsen, ”så flere elever kan gennemføre og opnå højere præstationer.

LÆS OGSÅ: Tårnhøje ambitioner i ny uddannelsesplan
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER