Gå til hovedindhold

Futsalherrerne drager mod Small Nations Cup

Det grønlandske futsalherrer deltager i Small Nations Cup i dagene 31. januar til 5. februar.

Det grønlandske herrelandshold i futsal skal møde Malta, San Marino og Schweiz, når turneringen Small Nations Cup afvikles i Labin, Kroatien i dagene 31. januar til 5. februar.

- Det bliver rigtig spændende at møde lande, der rangerer tættere på samme niveau som os, fortæller trænerteamet.

- Vi arbejder stadig på en bredere trup med flere nye unge spillere, som skal have erfaring fra internationale turneringer. Det er vigtigt at vi satser langsigtet og får givet vores talenter endnu flere værktøjer og især kampe, for vi er inde i en spændende udvikling, lyder det.

En kamp ad gangen

Malta ligger på nummer 44 på UEFA’s rangliste og har flere fine resultater med sejre over Gibraltar og Østrig.

San Marino, der ligger på nummer 48 på UEFA’s rangliste, har spillet et par gode kampe mod Danmark. Mens Schweiz, som ligger på nummer 40 i samme rangliste har et par gode profiler, som KAK holder skarpt øje med.

- Vi har bevist at troen på mere er berettiget med flere flotte resultater gennem de seneste år og det arbejder vi videre ud fra og tager én kamp ad gangen, og går efter at bevise vores opadgående kurve, slutter trænerteamet.

Deltagelsen er støttet af Elite Sport Greenland og GrønlandsBanken.

Disse er udtaget til turneringen:

  1. Henning Bajare
  2. Patrick Frederiksen
  3. Nick Reimer
  4. Karsen Andersen
  5. Hans-Karl Berthelsen
  6. René Eriksen
  7. Frederik Funch
  8. Hans Ole Kleist
  9. Niklas Thorleifsen
  10. Malik Pedersen
  11. Aqqalooraq Møller-Lundblad
  12. Ras Abelsen
  13. Inutsiaq Davidsen
  14. Niels Erik Eriksen
  15. Angutitaq Broberg
  16. Mika Thyssen
  17. Søren Kreutzmann
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER