Gå til hovedindhold

Ib Uldum udgiver sang om smerte og håb

Sangen er gratis tilgængelig for alle, og indholdet handler om smerte. Jeg håber, at sangen kan hjælpe flere end mig, fortæller sangeren Ib Uldum.

Musiker og sangskriver Ib Uldum er aktuel med en ny sang, ”Anniarpunga” (”Jeg lider”).

Han synger om smerten, som han har båret rundt på i alt for lang tid. Han synger om en forsvunden kærlighed og magtesløshed. Men hans sang fokuserer også på håbet, da han i omkvædet synger, at der er hjælp at hente og at livet fortsætter.

Sangen, som kan findes i soundcloud er gratis tilgængelig.

- Jeg tænkte på, at sangen kan hjælpe andre i Grønland, der også går med de tanker og den smerte i hverdagene. Jeg ville dele ud til andre, for at lade dem forstå, at de ikke er alene.

Ib Uldum har selv et hjemmestudio, hvor han selv indspillede sangen. Han oplyser, at han fik god hjælp fra sin bror og en ven med musikken.

Bearbejdelse af smerten

Ib Uldum fortæller åbent til Sermitsiaq.AG, at han har haft det psykisk svært i en lang periode. Grunden til det var, at der skete en omvæltning i hans egen familie. Han indrømmer, at det hjalp ham at skrive sangen.

- Det, som jeg ikke kunne sætte ord på, kunne jeg skrive ned ved at skrive digtet. Så blev det nemmere for mig. Og jeg tror også på, at der er flere som mig, fortæller han.

Han påpeger, at en del af hans egen opdragelse var, at man ikke snakkede om svære følelser. Og han er overbevidst om, at flere andre har haft den samme opdragelse.

- Det er selvfølgelig udfordrende at lægge alle følelseskortene på bordet på den måde. Men jeg har bestemt mig for at være ærlig omkring mig, og det er ikke en hemmelighed, at jeg stadig kæmper med det problemer jeg har, fortæller han.

God respons

Indtil videre har over 1200 lyttet til hans sang ”Anniarpunga” på soundcloud.

Og responsen har været god.

- Jeg har fået flere henvendelser på facebook, hvor folk takker mig for at være så åben. Der har også været et par stykker der skriver, at de nu ved de ikke er alene med deres udfordringer. Det giver mig styrke til at fortsætte, fortæller han.

Han påpeger, at sangen handler om ham og hans egne oplevelser, men håber samtidig, at lytterne selv vil bearbejde deres oplevelser eller følelser når de lytter til sangen.

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER