Gå til hovedindhold

Ifølge forlydender er Verner Hammeken færdig i RAL

Verner Hammeken stopper ifølge flere kilder på posten som direktør i Royal Arctic Line. Det erfarer Sermitsiaq.AG. Bestyrelsen vil ikke kommentere på sagen.

Ifølge flere kilder vil Royal Arctic Lines bestyrelse i løbet af onsdag sende en meddelelse ud om, at direktør for koncernen siden 2015, Verner Hammeken, stopper. Det er endnu uvist, hvornår det skal effektueres, og om det er en decideret fyring, eller efter "gensidig aftale", som det ofte hedder sig med topledere, der bliver fravalgt. 

Sermitsiaq.AG har forsøgt at få en kommentar fra bestyrelsen om sagen, men der henvises til, at de udsender en pressemeddelelse senere i dag og ikke vil kommentere, før den er ude. Det fremgår ikke, hvad pressemeddelelsen omhandler. 

Sermitsiaq.AG forsøger at få kontakt med Verner Hammeken, for at få en kommentar. 

Har været i modvind flere gange

I sin tid som direktør har Verner Hammekend gennemført en opsigtsvækkende omlægning, hvor rederiet har flyttet sin basishavn fra Aalborg i Danmark til den nye havn i Nuuk samt indført samsejling med det islandske rederi Eimskib på atlantruten.

Omlægningerne er mange gange blev udsat for hård kritik af erhvervslivet, hvor flere virksomheder mener, at ændringerne ikke har ført til forbedringer for virksomhederne men snarere tværtimod.

Senest har dagligvarekæden Brugseni rettet en hård kritik mod Royal Arctic Line for blandt andet at være skyld i udsmidning af vare for 1,3 mio. kr. på grund af forsinkelser og fejlhåndtering af containere fra Royal Arctic Lines side.

I spidsen for prisstigninger

I begyndelsen af året vakte det også kritik fra fiskerierhvervet, da Royal Arctic Line hævede fragtprisen på eksport af køle- og frysecontainere med 32 procent.

Flere fremtrædende fiskerivirksomheder, herunder det selvstyreejede Royal Greenland, kritiserede både selve prisstigningen samt den måde hvorpå prisstigningen blev gennemført med meget kort varsel.

Verner Hammeken kom i 2015 til Royal Arctic Line fra en stilling som chef for Mærsk-gruppens logistikselskab Damco i Centralafrika.

Verner Hammeken er født i Narsaq i Grønland, og er shippinguddannet hos A. P. Møller-Mærsk. 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER