Gå til hovedindhold

Innaarsuit: Håber på vind og nymåne

Den ekstra høje flod ved nymåne, kan muligvis hjælpe med at få det strandede isfjeld fri

Der er håb for at indbyggerne i Innaarsuit slipper for det truende isbjerg

I aften er der nymåne, og det betyder, at tidevandsstigningen bliver ekstra kraftig, det er det man også kalder en springflod.

- På baggrund af prognoser fra DMI som viser, at vinden i løbet af aftenen vil tiltage fra syd, ligesom tidevandet i forbindelse med nymåne vil nå højeste vandstand ca. kl. 22.00 lokal tid, er det håbet, at isfjeldet vil løsrive sig og drive væk fra bygden, skriver politiets talsmand Carls Sværd i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Kæmpe isfjeld flytter sig

33 evakueret

Omkring midnat natten til fredag begyndte man at evakuere nogle af indbyggerne i Innaarsuit.

- Grønlands beredskabsstab har i samarbejde med redningsberedskabet i Avannaata Kommunea, udfærdiget en risikovurdering af situationen, og heraf defineret et fareområde for bygden Innaarsuit, som udgøres af de lavere liggende bygninger ved kysten. Redningsberedskabet har derfor i dag evakueret 33 indbyggere, der bor eller arbejder inden for fareområdet og midlertidigt placeret dem i bygdens servicecenter.

Helikopter og inspektionsskib i nærheden

Byens butik ligger inden for det truede område, og den er derfor blevet lukket.

- Man har fra redningsberedskabet forespurgt indbyggerne til basale behov, og der vil herefter blive vurderet om, om der skal flyves forsyninger ind til bygden, hedder det videre.

- Af beredskabsmæssige tiltag, har man besluttet at Search And Rescue (SAR) helikopteren er midlertidigt forflyttet til Ilulissat, fra dens normale base inde i Kangerlussuaq, derved vil responstiden være kortere, såfremt isfjeldet skulle begynde at kælve. Arktisk kommando (AKO) har sendt deres inspektionsskib, Knud Rasmussen mod området, og man regner med, at den er fremme i dag kl. 14.00, hvor de vil kunne være på standby.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER