Gå til hovedindhold

KNI: Ekstra takst i Kangerlussuaq får umiddelbart ikke indflydelse på priser

Royal Arctic Line har hævet sine takster for fragt til Kangerlussuaq. Det vil dog ikke umiddelbart få konsekvenser for dagligvarepriserne, oplyser KNI.

Naalakkersuisut har besluttet at overdrage havnen i Kangerlussuaq til Sikuki Nuuk Harbour. Derfor er der kommet en øget brugerbetaling i havnen, og Royal Arctic Line har som følge deraf hævet sine priser for at sejle fragt til bygden.

Prisstigningen er dog ikke noget, der umiddelbart kommer til at kunne mærkes på dagligvarepriserne, oplyser Brian Weuge Chemnitz, varedirektør i Pilersuisoq i KNI-koncernen.

LÆS OGSÅ: Efter overdragelse: RAL-takst til Kangerlussuaq stiger også

- 16 kr. pr. tons gods vil ikke umiddelbart få indflydelse på de enkelte dagligvarepriser i Kangerlussuaq.

- Beløbet vil selvfølgelig  indgå i de samlede fragtberegninger, og er derved indirekte med til at kalkulere salgspriserne, skriver Brian Weuge Chemnitz i et skriftligt svar til Sermitsiaq.AG.

Borgmester: Takstforhøjelse vil nok ikke være populær

Borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen (S), vurderer, at det er på sin plads med brugerbetaling for at sikre vedligehold af havnen på længere sigt og har forståelse for RAL's hævelse af taksterne:

- Jeg kan godt forstå, at RAL har overført de fremtidige meromkostninger til brugerne. Det er nemlig almindeligt at overføre omkostninger eller meromkostninger til brugerne. Og det er også på sin plads med en brugerbetaling, såfremt der skal være råd til forbedringer og vedligeholdelse, skriver Malik Berthelsen i et skriftligt svar til Sermitsiaq.AG.

Han erkender, at prisstigningen dog ikke vil være populære:

- Jeg er bekendt med, at borgerne i Kangerlussuaq klager over høje varepriser, og jeg kan derfor forestille mig, at takstforhøjelsen ikke vil være populær hos befolkningen, skriver borgmesteren, der dog vurderer, at takststigningen ikke vil have de store konsekvenser for levevilkårene.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER