Gå til hovedindhold

Kommune Kujalleq: Forslag om stor minkfarm ved Narsaq

Kommune Kujalleqs fremsatte forslag om kommuneplantillæg om en minkfarm ved Narsaq er lige nu i høring.

Opdateret 19/3 kl. 11.19: Tilføjet IA’s tidligere meddelelse om, at de er modstandere af projektet.

Med kommuneplantillægget gives der mulighed for etablering af minkfarm, som uddannelsesprojekt for unge og fåreholdere i det åbne land nær Narsaq, hedder det i forslagets formål.

Planen er, at opføre en stor minkfarm der dækker et areal på 2.000 m2.

To haller

- Farmen skal placeres på et forholdsvis plant areal og der skal til en start bygges to haller på ca. 809 m2 samt fordelingsgang på ca. 139 m2 i H-form. Udover burrum skal der være mulighed for foderkøkken, lager, pelseri, værksted og personalerum, lyder det høringsmaterialet.

I kommuneplanen ligger området nordøst for Narsaq i et erhvervsområde, der er udlagt til tekniske formål. Området henligger i dag ubebygget og som grusgrav, der skal planeres.

Høringsmaterialet

Læs hele høringsmaterialet om forslag til kommuneplantillæg for minkfarmen ved at følge dette link.

Forslaget er i høring i otte uger i perioden fra den 13. marts til den 8. maj 2018.

IA modstandere af projektet

Inuit Ataqatigiits gruppe i Kommune Kujalleq har tidligere i marts måned, at de er modstandere af minkfarm projektet.

- De penge der allerede er blevet brugt og de penge der vil blive brugt over det budgetterede bevillinger er mange. Vi mener, at det vil være mere fornuftigt at bruge pengene til udvikling af andre vedvarende erhverv, lød det fra formanden for Inuit Ataqatigiits gruppe i Kommunalbestyrelsen, Mouritz Karlsen.

IA’s gruppe i Kommune Kujalleq foreslår, at pengene kan blandt andet blive brugt til Neqi A/S slagteriet, så der er mulighed for produktion hele året, og til udvikling af turisme erhvervet.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER