En lov, der er vedtaget i 2011, giver nu for alvor problemer for rederierne.

Problemet er en ny fortolkning af loven om bemanding på grønlandske fiskefartøjer,  som betyder, at rederier står til at få bøder på flere tusinde kroner, når deres medarbejdere tager afsted på en trawler og de ikke kan fremvise en bopælsattest for minimum 14 måneder af de seneste to kalenderår.

- Jeg synes det er etisk ukorrekt, at vi bliver tvunget til at fyre folk som er grønlændere, som loven er lavet til at skulle beskytte men som den i stedet skubber ud af arbejdsmarkedet, siger direktør i Polar Seafood Bent Salling.

Loven blev indført for at sikre en hvis procendel herboende medarbejdere på trawlerene. Men med den nye tolkning som træder i kraft 1. august rammer bekendtgørelsen forkert, mener branchen. 

- Det betyder utrolig meget for vores hjemløse at miste deres arbejde. Det er ligesom at sparke på en mand, der ligger ned. For nogle er det det eneste strukturerede i deres liv, hvor de kan arbejde og opleve stabilitet, uddyber Bent Salling.

De kender ikke konsekvensen

Og han er ikke alene om det synspunkt. Hos Qajaq Trawl A/S er der også stor frustration

-GFLK risikerer fuldstændigt at ødelægge folkenes strukturerede hverdag ombord som de faktisk længes efter, når de påmønstrer efter at have ‘turneret’ nok i deres friperiode. GFLK forsøger uvidende at adfærsregulere her. De tager skridt, som de ikke kender konsekvensen af, lyder det fra direktør i Qajaq Trawl A/S, Søren Brandt.

Begge rederier har flere ansatte som på papiret er hjemløse, selvom de måske nok har en sofa hos familie, kæreste eller venner, hvor de sover, når de ikke er ombord.

Det mest mærkværdige er ifølge Grønlands Erhverv, at loven har eksisteret siden 2011, men at det først er nu, man begynder at fortolke den så hjemløse ikke må bruges i fiskeriet.

- Vi undrer os meget over, at man uden ændringer i reglerne vælger at fortolke anderledes, og endda uden at høre erhvervet først. Det er i sig selv problematisk, at man ændrer sin fortolkning på denne måde, og vidner om ustabile rammebetingelser for erhvervslivet og vores medarbejdere, siger direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen.

Regler skal kunne rumme befolkningen

Han påpeger, at regler og lovgivning helst skal afspejle samfundet og ikke mindst den måde folk lever på.

- Mange dygtige sømænd har ikke et fast bosted, men vælger at dele deres tid mellem rejser, ophold hos kærester og familie og kortere lejemål. Vores samfund skal kunne rumme, at folk indretter sig på denne måde, for den er på ingen måde unik. Men det begrænser den nye fortolkning af bemandingsreglerne. Og så skal vi også huske, hvor svært det kan være at få adgang til en bolig for rigtig mange mennesker, slår han fast.

Bent Salling undrer sig over, at GFLK og politikerne ikke vil løse problemet, eftersom de hjemløse, der arbejder i fiskeriet, betaler skat til landskassen og bidrager positivt til samfundet. Han mener, det burde være muligt for GFLK i samarbejde med kommunerne at finde en løsning på de personer, hvor bopælsattesten ikke er i orden,

- Og vi kunne hjælpe til. Det vil vi gerne. Med glæde, slår han fast.

Det burde kunne løses

Både erhvervet og deres organisation mener, en stor del af problemet handler om, at erhvervet ikke bliver hørt.

- Det er altid problematisk, når der ændres i rammebetingelser for erhvervslivet uden at vi bliver hørt først. Vi sidder med en indsigt, som gør at man kan fange uhensigtsmæssige konsekvenser før man implementerer nye regle, siger Christian Keldsen.

Bent Salling har holdt møder GFLK for at finde en løsning, dog uden held.

- Der er ikke sket noget endnu og deadline for nyfortolkningen nærmer sig. Jeg håber, at politikerne tager hånd om problemet. Det uholdbart og det er Grønlands største erhverv vi taler om.

Sermitsiaq.AG forsøger at få en kommentar fra GFLK om, hvorfor man har valgt at ændre i fortolkningen af bekendtgørelsen.