Gå til hovedindhold

Naalakkersuisoq: Afgifter kan ikke forklare øl- og sodavandspriser

De nugældende priser på sodavand og øl kan ikke alene forklares på baggrund af afgiftsniveauet, vurderer naalakkersuisoq Kalistat Lund.

Debatten om priserne på øl og sodavand har raset stort set siden liberaliseringen af markedet trådte i kraft ved årsskiftet.

Det var forventet, at liberaliseringen ville komme forbrugerne til gode, men selvom udvalget nok er blevet større, er priserne ikke blevet lavere.

Naalakkersuisoq Kalistat Lund (IA) siger nu i en pressemeddelelse, at det er vurderingen, at de nuværende priser ikke kan forklares med afgiftsniveauet, hvilket er blevet brugt som argument fra detailhandlen.

Naalakkersuisoq bruger et eksempel med en 1,5 liters Faxe Kondi, der sælges for 50 kroner plus pant.

Naalakkersuisoq oplyser, at afgifter og administrationsgebyr på en sådan 1,5 liters Faxe Kondi-sodavand udgør 14,75 kroner. Dermed har butikkerne ca. 35 kroner til indkøb, fragt, håndteringsomkostninger og fortjeneste (se nedenstående skema med eksempel på 1,5 liter sodavand (Faxe Kondi)).

Naalakkersuisut

Naalakkersuisoq skriver videre, at "afgiftsniveauet – og særligt emballageafgiften – har været det gentagende modargument fra detailhandlen, når der spørges ind til de høje priser i deres butikker."

Vil ikke styre priser

- Naalakkersuisuts konklusion er dog imidlertid, at de nugældende priser for sodavand ikke kan forklares på baggrund af afgifterne. Konklusionen drages på baggrund af opgørelsen over de aktuelle priser kontra afgiftsniveauet.

Kalistat Lund understreger samtidig, at Naalakkersuisut ikke har noget ønske om at styre eller sætte priserne på dagligvarer.

- Det er alene detailhandlen, der laver vurderingen af, hvad deres produkter skal koste. Det er et vilkår, der skal respekteres, da erhvervslivet agerer ud fra de konkurrencevilkår, som de er givet, udtaler han.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER