Gå til hovedindhold

Ny sang hylder kalaallisut og grønlandsk kulturarv

'Small Languages Rock', et non-profit musikprojekt er klar med en ny udgivelse på kalaallisut som en del af arbejdet for at fremme og bevare små sprog verden over.

Den 8. november udkommer sangen 'Oqaatsigut/The Language Song', en dybtfølt hyldest til kalaallisut (det grønlandske sprog) og en påmindelse om vigtigheden af at bevare sprog og kulturer verden over.

'Oqaatsigut/The Language Song' er skabt af sangerinden Sikkerninnguaq Møller Sørensen, bedre kendt som Sikki, og hendes musikalske ledsagere, Torbjørn Eika Jørgensen på cello, Natalia Gordeyeva på violin og Andreas Flensted-Jensen på piano. Sangen er skrevet af Yair Sapir, Malik Chemnitz og Christine Tongue og udgives på både kalaallisut og engelsk.

Projektet har modtaget støtte fra NAPA, Nordens Institut i Grønland og er en del af FN's internationale årti for oprindelige sprog, der løber fra 2022 til 2032.

Sproget fik hårde kår i 50'erne

Sangen 'Oqaatsigut/The Language Song' har til formål at sætte fokus på oprindelige sprog, der er i fare for at forsvinde. Selvom kalaallisut i dag ikke er et truet sprog, er omkring halvdelen af verdens sprog i fare. Sangen hylder ikke kun kalaallisut, men alle oprindelige og minoritetssprog samt modersmål på tværs af kloden.

Yair Sapir, sangskriver og lektor i svensk med en ph.d. i nordisk lingvistik, er hjernen bag 'Small Languages Rock', et non-profit musikprojekt, der arbejder for at fremme og bevare små sprog verden over. Sapir har co-skrevet 'Oqaatsigut/The Language Song' med fokus på kalaallisut.

I 1950'erne begyndte det grønlandske sprog at blive svækket. Dansk blev mere udbredt i de grønlandske skoler, nogle familier valgte at tale dansk derhjemme i stedet for kalaallisut, og danske navne var udbredte.

Skal være til glæde

Senere er der kommet en større bevidsthed om vigtigheden af at bevare det grønlandske sprog og kultur, og i 2009 blev kalaallisut  anerkendt som Grønlands eneste officielle sprog. Selv om kalaallisut i dag ikke er et truet sprog, anses omkring halvdelen af verdens sprog for at være truede.

- Med denne sang ønsker vi at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at bevare de oprindelige sprog og kulturer, og sprog generelt, som en del af verdensarven. Og samtidig at gøre det med et stykke musik, som kan være til glæde for alle, siger Yair Sapir.

Sikkerninnguaq Møller Sørensen, er glad for at stå i front i projektet, fordi det på mange måder giver mening for hende. 

- Det er fantastisk, at et lille sprog som mit på denne måde bliver anerkendt og hørt. Gennem dette sangprojekt har jeg udviklet mig både sprogligt og musikalsk. Det har været en fantastisk oplevelse.

Sangen 'Oqaatsigut/The Language Song' er produceret af projektet for små sprog, Small Languages Rock, med støtte fra NAPA, Nordens Institut i Grønland. Den vil være tilgængelig på alle streamingtjenester fra den 8. november.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER