Gå til hovedindhold

Opråb: Sådan undgår du en p-afgift

Vejkrydset ved Iggiaa-havnen i Nuuk og ved indkørslen til tunnelen skaber trafikale udfordringer, fordi bilister parkerer deres biler ulovligt.

Kommuneqarfik Sermersooq har valgt at udsende en henstilling om, at man ikke parkerer foran bådebroerne D til F, hvor der er såvel parkerings- som standsforbud.

Farlige situationer

Tunnelen ventes at åbne i næste uge, og derfor forudser kommunen farlige trafikale situationer, hvis bilisterne ikke respekterer forbudsskiltene mod parkering.

- Der kan opstå farlige situationer i krydset på grund af parkerede biler. Derfor vil politiet holde øje med, om bilister parkerer ulovligt. Hvis du vil undgå farlige situationer og få en parkeringsafgift, er det altså en god ide at parkere din bil et andet sted, siger Frank Rasmussen, der er drifts- og miljøchef i Kommuneqarfik Sermersooq.

Uddybning

- Når du kommer kørende fra lystbådehavnen i Nuussuaq med tunellen på højre side, kan du se tre kørebaner. Kørebanen længst til højre er til biler, der skal svinge til højre gennem tunellen. Kørebanen i midten er til biler, der skal svinge til venstre i retning mod atlanthavnen Sikuki. Kørebanen længst til venstre er til modsatrettet trafik – herunder biler og lastbiler, der kommer fra Sikuki-havn og skal dreje til højre, og biler fra tunnelen, der skal dreje til venstre, umiddelbart efter de er kommet ud ad tunnelen, uddyber Frank Rasmussen ifølge kommunens hjemmeside.

Det er i denne sidste kørebane, at en del bilister vælger at parkere bilen ulovligt, hvilket kan resultere i farlige situationer.

Ledige byggefelter annonceret på Isuliffik
Kommuneqarfik Sermersooq har annonceret ledigheden af nye byggefelter til erhvervsformål på Isuliffik i Qinngorput-området. Disse omfatter: Byggefelt 15: 891 m² Byggefelt 16: 794 m²...
Møde i Udvalg for Økonomi og Erhverv udskudt
Mødet i Udvalget for Økonomi og Erhverv, der var planlagt til at finde sted den 30. april, er blevet udskudt. Enog ny dato for mødet er under planlægning. Den nye mødedato vil blive...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER

MEST LÆSTE