Uddannelse af arbejdskraft til fiskeindustrien, mere pålidelige data om råvarernes vej fra fangst til køledisk samt forbedring af forvaltningen af torskefiskeriet er blandt de fokusområder, som Naalakkersuisut præsenterer i en ny handleplan for fiskeriet.

Fisk og skaldyr er Grønlands mest værdifulde råvare, og Naalakkersuisuts handleplan er blevet til på baggrund af to analyser af de såkaldte værdikæder, hvor en professor har analyseret data fra fiskeriselskaber for at finde ud af, hvor og hvordan der tjenes penge på råvarerne.

En vigtig observation fra analysen af værdikæderne er, at indtjeningen i Grønland kan øges, hvis der eksempelvis flyttes produktion af mere specialiserede produkter her til landet.

Den øvelse afhænger dog i høj grad af, hvorvidt den rette arbejdskraft kan findes, og derfor har Naalakkersuisut i 2021 nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andre Grønlands Erhverv, KNAPK, SIK og en række uddannelsesinstitutioner.

Nye anbefalinger inden for uddannelse og fastholdelse

Arbejdsgruppen ser blandt andet på, hvordan man kan tiltrække flere studerende til de fiskerirelaterede uddannelser, samt om der er behov for at tilpasse eller udvikle uddannelserne.

Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger i første halvdel af i år, og derfor kan anbefalingerne komme til at indgå allerede i forhandlingerne om finansloven for 2024.

Arbejdsgruppen skal også komme med anbefalinger til, hvordan arbejdskraften kan fastholdes, da mangel på arbejdskraft skaber problemer for ikke mindst indhandling men også den videre produktion.

Revidering af forvaltningen af torsk

Professor ved Syddansk Universitet Niels Vestergaard står bag værdikædeanalyserne og en af de store forbedringsmuligheder, som han peger på, er en mere stabil forvaltning af visse dele af fiskeriet.

Herunder fiskeriet efter torsk hvor Naalakkersuisut overskrider de biologiske anbefalinger betydeligt. Forvaltningen giver usikkerhed om fremtidige fiskerimuligheder, og det er ødelæggende i forhold til at skabe mere værdi af råvaren, lyder vurderingen fra professoren.

Naalakkersuisut skriver i den forbindelse i handlingsplanen, at man vil foretage en revidering af forvaltningen af havgående torsk i Sydvest- og Østgrønland samt udarbejde en forvaltningsplan for kystnær torsk i Vestgrønland.

Professoren vurderer også, at overkapacitet i fiskeriet er skadeligt for værdiskabelsen. Om det skriver Naalakkersuisut, at man i perioder har lukket for tilgang af nye aktører:

- Da overkapacitet påvirker værdiskabelsen negativt, har man yderligere lukket for tilgang af nye aktører i kortere og længere perioder for at tilpasse kapaciteten i de fiskerier, hvor der er overkapacitet.

Nyt fiskeriøkonomisk institut kan stå for kommende analyser

I værdikædeanalyserne påpeger Niels Vestergaard også, at der mangler data, for at kunne analysere værdiskabelsen til bunds, samt at analyserne bør gentages for at kunne tilpasse politiske tiltag.

Naalakkersuisut oplyser i handlingsplanen, at man arbejder med oprettelsen af et fiskeriøkonomisk institut i forbindelse med den nye fiskerilov, og det vil være oplagt, at instituttet får opgaven med at gennemføre fremtidige lignende analyser.

Derudover vil Naalakkersuisut også opdatere nogle regler for fiskeriselskabernes indberetning af data.