Prisfald på rejer koster samfundet dyrt
Den digre finanslov for 2021 afslører, at Landskassen vil mærke en voldsom nedgang i indtægterne, når det gælder reje- og makrelfiskeriet.
I forbindelse med tredjebehandlingen af finansloven blev en lang række indtægts- og udgiftsskøn for næste år justeret.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Da finansdepartementets talknusere tilbage i sensommeren fremlagde det første udkast til en finanslov, lød vurderingen, at indtægtsnedgangen for rejefiskeriet ville blive reduceret med 7,1 procent i forhold til indtægtsskønnet i 2020, hvilket svarer til en nedgang i indtægterne til Landskassen på 20 millioner kroner.
Det bliver imidlertid langt værre for landets fælles husholdningskasse, forudser Finansdepartementet.
Årsagen
Forklaringen på, at priserne på rejer er dykket, skyldes corona-pandemien, der blandt andet gik ud over restauranter verden over, der i foråret blev nedlukket, så den sociale kontakt mellem mennesker blev begrænset for at reducere smittefaren. Dermed mistede fiskerierhvervet en vigtig salgskanal, hvilket skabte prisfald verden over.
I november måtte finansdepartementet lave om på sit skøn for rejeindtægterne i 2021, selv om rejekvoten blev hævet med 10.000 tons, så den når op på 115.000 tons.
Hvor man tidligere på året havde nedsat indtægtsskønnet med 7,1 procent er vurderingen i dag en nedgang på 19,2 procent, hvilket svarer til mistede indtægter på knap 60 millioner kroner de næste to år set i forhold til det skøn, der lå til grund for Finansloven 2020. Øgede kvoter opvejer langt fra de faldende priser, konstaterer man.
Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her:
