Gå til hovedindhold

Professor om fisk: Ingen røde lamper - men se på kommissions anbefalinger

Der er umiddelbart ikke nogle røde lamper, der blinker ifølge hidtidige analyser af fiskerieksporten, siger formand for Grønlands Økonomiske Råd, Torben M. Andersen. Han henviser til Fiskerikommissionens beretning, hvis politikerne vil øge værdiskabelsen i fiskeriet her i landet.

Skal der tjenes flere penge på grønlandsk fisk i Grønland kan man med fordel kigge på fiskerikommissionens anbefaler. Så klart er budskabet fra formanden for Grønlands Økonomiske Råd, Torben M. Andersen.

Han slår fast, at der er tale om to separate spørgsmål:

- Bloktilskud har man i kraft af selvstyreaftalen. Med hensyn til den anden diskussion omkring værdiskabelsen i fiskeriet, har der igennem mange år været en debat om værdikæderne, samt om hvorvidt der bliver flyttet fortjeneste fra Grønland og til Danmark eller andre lande, siger Torben M. Andersen, der udover at være formand for Økonomisk Råd også er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (S) har fået sat fokus på Grønlands udbytte af fiskeriet med en række kontroversielle påstande om, at Danmark får bloktilskuddet på omkring fire milliarder kroner tilbage via den økonomiske aktivitet, som grønlandsk fisk og skaldyr genererer i Danmark.

Politikeren siger til Sermitsiaq.AG, at værdikæderne bør undersøges igen, og hun efterlyser mere tilgængelig data om landets vigtigste eksportvare. 

- Har ikke set nogle seriøse beregninger

Torben M. Andersen siger, at det er vigtigt at holde sig for øje, at Selvstyret selv ejer det største fiskeriselskab:

- Først og fremmest vil jeg sige, at Selvstyret jo ejer Royal Greenland, så den del har Selvstyret jo styr på. Derudover har professor Niels Vestergaard lavet en analyse af værdikæderne, og den siger ikke, at der er voldsomme blinkende røde lamper, men der er områder, hvor man kan diskutere, om man kan øge værdiskabelsen.

- Jeg har dog ikke set nogle seriøse beregninger, som antyder, at det kommer i nærheden af det, som er bloktilskuddets værdi.

Han peger på at man politisk har nogle håndtag at dreje på.

- Det er grundlæggende erhvervspolitik og dermed i vid udstrækning fiskeripolitik, det handler om. Fiskerikommissionens anbefalinger peger på en lang række ting, hvor man kan øge værdiskabelsen i fiskeriet.

For mange beskæftiget i fiskeriet

- Så der er nogle muligheder, men de er også knyttet til, at man flytter nogle ressourcer til andre erhverv, idet at der flere beskæftigede i fiskeriet, end der strengt taget er nødvendigt, set i forhold til hvor effektivt fiskeriet kunne være og hvor store kvoterne og fiskemuligheder, der er, siger Torben M. Andersen.

Der er dog ikke tegn på, at Siumut, hvor Aki-Matilda Høegh-Dam er medlem, vil følge fiskerikommissionens anbefalinger. Tilbage i marts sagde formand Erik Jensen blandt andet, at partiet er forbeholden overfor indførelse af individuelt omsættelige kvoter, og direkte imod et licensstop for kystnære fiskere samt oprettelse af en særskilt licensstyrelse. Alle tre tiltag blev anbefalet af Fiskerikommissionen.

LÆS OGSÅ: Siumut: Politikerne skal fortsat have hånd i hanke med licenser og kvoter

Det grundlæggende forhold er, at man ikke skal have mere kapital og flere personer bundet i fiskeriet, end der med et effektivt fiskeri er nødvendigt for at fiske, påpeger han. 

- Man kan frigøre nogle ressourcer, der kan bruges i andre erhverv og skabe grundlag for et bredere erhvervsgrundlag og dermed større værdiskabelse i samfundet, siger Torben M. Andersen og fortsætter:

- Så er det også klart, og det er også tydeligt i Fiskerikommissionen beretning, at der er en afvejning til geografiske og fordelingspolitiske spørgsmål. Men hvis udgangspunktet er, hvordan man kan øge den samlede værdiskabelse, så er det en væsentlig del af det.

To måder at slippe bloktilskuddet

Ifølge økonomen må politikerne altså finde Fiskerikommissionens beretning frem, hvis de vil tjene flere penge på fiskene. I forhold til hvordan politikerne kan begrænse betydningen af bloktilskuddet, peger Torben M. Andersen på to muligheder:

- Man kan overordnet sige, at der er to muligheder. Den ene er ved at få skabt et bredere erhvervsgrundlag og en større økonomi, så vil man accelerere tendensen til, at bloktilskuddets relative betydning er aftagende.

- En anden ting kan være at gøre, som Færøerne har gjort er en justering af bloktilskuddet. Man kunne for eksempel sige, at man vil låse beløbet i kroner og øre og ikke have den årlige regulering til løn- og prisudviklingen i Danmark. Så vil udfasningen komme til at ske noget hurtigere.

- Det er helt en politisk beslutning, hvor man også skal tage stilling til mulighed for andre finansieringskilder eller tilpasninger af udgifterne.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER