Gå til hovedindhold

Randi afviser ikke koalition med IA

Demokraterne står klar i kulissen, hvis IA og Siumut ikke kan enes

Demokraternes exit i går betyder ikke, at partiet fuldstændigt afviser at påtage sig et regeringsansvar. Det fastslår partiformand Randi Vestergaard Evaldsen overfor Sermitsiaq.AG.

Lige nu er det dog fortsat Siumut, der sidder for bordenden og forhandler med de øvrige partier.

- Vi afventer, hvad der sker. Siumut forhandler med de andre partier, og det skal de have lov til.

Både Inuit Ataqatigiit, Partii Naleraq, Atassut og Nunatta Qitornai er stadig med i forhandlingerne. Men netop nu afventer Siumut dog en tilbagemelding fra IA om, hvorvidt de er parate til at lave en egentlig koalitionsaftale.

Men skulle det blive et nej, er Demokraterne parat til at tage en forhandling med Inuit Ataqatigiit.

- Vi har ind til videre kun forhandlet med Siumut, så vi kan af gode grunde ikke vide, om vi kan komme igennem med vores krav overfor Inuit Ataqatigiit, siger Randi Vestergaard Evaldsen.

- Er i blevet kontaktet af Inuit Ataqatigiit vedrørende en mulig koalition?

- Nej, der har ingen kontakter været, fastslår Demokraternes formand.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER