Gå til hovedindhold

Se billeder: Royalt frimærke støtter velgørende arbejde

I forbindelse med dronning Margrethes 78-års fødselsdag blev Majestætens værker udgivet i dag, mandag. Overskuddet af salget af frimærkerne skal gå til Foreningen Grønlandske Børn

Hendes Majestæts dronning Margrethes udgivelse omfatter et ark med syv frimærker, der alle gengiver én af dronningens smukke Grønlands-akvareller.

Overskuddet af salg af frimærkerne skal gå til Foreningen Grønlandske Børn.

- Vi har det årlige tillægsværdifrimærke, som begunstiger enten kulturelt eller i et socialt formål i Grønland. Det er vores erfaring, at vi hvert eneste gang, vi gør salget op, efter halvandet til to år, overrække et check på sekscifret beløb. Det er meget flot, siger Tele-Posts frimærkechef Allan Pertti Frandsen til Sermitsiaq.AG i forbindelse med udgivelsen af frimærkerne.

Udgivelsen af frimærkerne skete på kulturhuset Katuaq i Nuuk mandag.

Glæde hos forening

Foreningen Grønlandske Børn glæder sig over, at foreningen skal modtage et beløb fra frimærkesalget.

- Vi har flere store projekter i Grønland, hvor der for eksempel skal også være sommercamps til sommer i Paamiut og Ittoqqortoormiit. Vi skal også have flere projekter i gang, derfor vil det være et stort gavn til os at modtage det overskuddende beløb fra frimærkesalget. Derved får vi også ro på at fortsætte de kommende projekter, fortæller sekretariatsleder Nike Berthelsen fra Foreningen Grønlandske Børn.

Foreningen Grønlandske Børn står også blandt andet for Sapiik-projektet og Najorti-ordningen. 

I Sapiik-projetet bliver der vist fremtidens muligheder for unge - og inspirerer dem til at udnytte dem. Målet er, at Grønland får flere unge i enten job eller uddannelse. 

I et samarbejde med børnerettighedsorganisationen MIO drives også børnebisidderordningen, Najorti.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER