Tilbage i 2014 var der udstedt mere end 20 tilladelser til olie- og gas-efterforskningsaktiviteter og næsten alle er leveret tilbage. Drømmene om et stort indtægtsgivende olie-eventyr i Grønland forsvandt, da olieprisen tog sig et gevaldigt dyk.

Økonomisk potentiale

Men olieprisen har siden rettet sig, og Naalakkersuisut oplyser i finanslovsforslaget for 2019, at kulbrinteområdet igen kan blive et økonomisk potentiale for landet.

Det fremgår af forslaget, at man vil foretage en såkaldt forskningsboring på Nuussuaq-halvøen, hvor GEUS har indsamlet mange geologiske prøver, der indeholder olieudsivninger.

Tidsplanen

Tidsplanen er, at man indsamler seismiske data i perioden marts til maj i 2019. Derefter vil man i 2020 gå i gang med forskningsboringen i form af en såkaldt strategrafisk brønd, som er væsentlig mindre operation end en egentlig efterforskningsboring. Ifølge finanslovsforslaget koster disse aktiviteter henholdsvis 10 og 38 millioner kroner i de to år.

Der er på en konto hensat 58 millioner kroner, som man vil gøre brug af, hvilket betyder, at det ikke belaster finansloven for 2019 set i relation til DA og DAU.

Vil vende negativ udvikling

- Hvis Grønland skal forsøge at vende den negative udvikling og få andel i den spirende fremgang, er det essentielt, at der gennemføres konkrete tiltag, der kan vende investorinteressen og genskabe tilliden til Grønlands olie- og gaspotentiale, står der i finanslovsforslaget.

Det påpeges også, at indsamling af seismiske data er af ”afgørende betydning for at kunne tiltrække industrien og for få udviklet Grønlands potentiale” på olie- og gasområdet.