Vi når ikke langt med diverse spekulationer over, hvad der stikker under kinesiske interesser for at investere i Grønland. I det spil vil kineserne være bedre end vi, vurderer Yang Jiang, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier.

- Med spekulationer kan vi hurtigt havne i en omgang skyggeboksning. Og det er ikke nemt at slå kineserne i Tai Chi, sagde hun under en konference hos DIIS onsdag.

I stedet har Yang Jiang analyseret de fem aktuelle projekter, hvor kinesiske investeringer er eller har været på tale. Hun har set på, hvem der startede projekter, hvem der har fået en licens, hvem de kinesiske selskaber og sammenholdt det med de tilgængelige åbne kilder om Kinas arktiske politik.

Oversigt over de fem projekter, hvor der er kinesiske inevsteringer eller hvor der har været interesse

Kilde: DIIS, China in Greenland, Yang Jiang

Manglede råstoffer

Et af projekterne er som bekendt det planlagte mineprojekt på Kuannersuit, hvor kinesiske Shenghe i 2016 købte 12,5 procent af aktierne i GME. Shenghe er en lokal statsejet virksomhed, det vil sige, at det er lokalregeringen, der ejer selskabet.

Nok så afgørende i denne sammenhæng er imidlertid, at Shenghe blev udelukket fra Kinas indenlandske plan for udvinding af sjældne jordarter, og dermed stod selskabet lige pludselig uden råstoffer til sin produktion. Deres investering i Kuannersuit-projektet må derfor ses som et en vej til at sikre sig de nødvendige forsyninger, vurderer Yang Jiang. Men der er også et andet aspekt.

- Shenghes største aktionær, Chengdu Institute for the Multipurpose Utilisation of Mineral Resources (some er et lokalt forskningsinstitut under Ministeriet for Land og Ressourcer) sagde dog senere, at denne investering var en implementering af landets 'going out' strategi og var resultatet af et møde mellem den kinesiske minister for land og ressourcer, Daming Jiang og grønlandske embedsmænd i 2015, skriver Yang Jiang i en analyse.

Interessant er, at det kinesiske ministerium, der normalt har ansvaret for mineindustrien, nemlig industriministeriet har forholdt sig neutralt i spørgsmålet. Yang Jiang vurder dog, at det sandsynligvis vil ændre sig efter Kina i starten af året, meldte sin strategi om Arktis ud på engelsk, og her taler man om at spille en væsentlig mere aktiv rolle i Arktis.

LÆS OGSÅ: Uro om Polar Silkevej

Bedre venner med regeringen

Andre selskaber som General Nice, der har overtaget licensen for Isua-minen i bunden af Nuuk Fjorden er private selskaber. Det samme gælder Jiang Xiang, er del af et joint venture, der har licens på et kobberprojekt på Wegener Halvøen. For begge gælder, at de er kommet tættere på den kinesiske regering efter de har erhvervet licenserne i Grønland, hvilket har givet dem fordele.

Lidt mere uklart er det, hvordan General Nices forsøg på at købe Gønnedal skal læses. Det havde en anden ekspert på DIIS-konferencen, André Kenn Jakobsson fra Center for Militære Studier dog et bud på. Ser man på en kommende sejlrute fra Kina nord om Rusland og igennem Nordvestpassagen som del af den ‘Polare Silkevej’, så ligger Grønnedal godt placeret, som en vigtig havn på ruten.

Overordnet set så flugter selskabernes ageren, hvad enten de er private eller offentlig, således godt med den strategi for Arktis, som Kina meldte ud i et såkaldt White Paper i starten af året. Her taler man ud over sejlruter også om adgang til ressourcer. Yang Jiangs pointe er således, at man ikke skal forestille sig, at disse investeringer i Grønland sker på direkte ordre fra regeringen. Snarere er der tale om, at selskaberne fører en fastlagt strategi ud i livet med det formål at holde sige gode venner med regeringen.

LÆS OGSÅ: Uundgåeligt at Kina udvikler sig til stormagt i Arktis

Samtidig bør man dog være opmærksom på, at engelsk-sprogede udmeldinger, som det omtalte White Paper ikke fortæller hele sandheden. Den internationalt anerkendte Kina-ekspert, professor Anne-Mary Brady fra New Zealand og bloggeren med pseudonymet Jichang Lulu har blandt andet overfor Sermitsiaq.AG tidligere peget på, at den kinesiske regering fortæller en version udadtil - på engelsk - og en anden indadtil på mandarin.

En video-optagelse fra DIIS-konferencen kan ses her.