Men nu vil medlem af Inatsisartut, Kuno Fencker (S), som også tidligere selv har været formand for rederiet Royal Arctic Line, vil have fakta på bordet, ligesom han vil have en status på planerne om at fremme maritime uddannelser i Grønland.

Han stiller Naalakkersuisut en række konkrete spørgsmål i sin søgen på fakta. Han henviser til sproglige kundskaber, da engelsk er det primære og internationale sprog i søfartsverdenen, samt kundskaberne til den teknologiske udvikling som også har fundet vej ind til styrhusene.

• Internationalisering af søfarten: Søfartsindustrien er international, og engelsk er det primære sprog, der anvendes til kommunikation mellem besætningsmedlemmer, havneautoriteter og andre skibe over hele verden. Derfor er gode engelskkundskaber afgørende for sikkerhed og effektiv kommunikation ombord.
• Regulering og standarder: Internationale søfartsorganisationer og myndigheder har fastsat standarder og krav til sprogkundskaber for besætningsmedlemmer for at sikre overholdelse af sikkerheds- og kommunikationsprotokoller.
• Teknologisk udvikling: Den teknologiske udvikling har ført til mere avanceret udstyr og kommunikationssystemer ombord på skibe, hvilket kræver, at besætningsmedlemmer har de nødvendige færdigheder til at betjene og kommunikere effektivt.

- For at være konkurrencedygtig på arbejdsmarkedet og få job i rederierne er det derfor vigtigt, at skippere og besætningsmedlemmer opretholder og opgraderer deres sprogfærdigheder, især engelsk.

- Dette kan omfatte formel uddannelse, sprogkurser og selvstudium for at sikre, at de opfylder de nødvendige krav og standarder i den maritime industri. Opgradering af uddannelse og sprogfærdigheder kan øge besætningsmedlemmets jobmuligheder og professionelle udvikling i søfartsindustrien, begrunder Fencker sine spørgsmål.