Gå til hovedindhold

Trawler påsejlede andet skib

En Royal Greenland trawler påsejlede mandag et andet skib i havnen i Sisimiut. Uheldet skete på grund af meget is i havnen, oplyser fiskeriselskabet.

OBS: Der er tilføjet en kommentar fra ejeren af den påsejlede trawler.

Grønlands Politi oplyser, at to skibe stødte sammen i havnen i Sisimiut mandag morgen.

Det ene skib var Royal Greenlands trawler Lomur, der påsejlede skibet Luna.

Vagtchefen oplyser, at sammenstødet var af mindre karakter, og at der ikke var fare for mandskab og heller ikke fare for forurening, men at der er sket materiel skade.

Koncern kommunikationschef i Royal Greenland, Merete Lindstrøm, oplyser, at sammenstødet skete, da Lomur skulle lægge til. 

Der var rigtig meget is i havnen, og det satte sig i bevægelse, hvilket fik Lomurs hastighed til at øges til omkring to knob.

- Det er selvfølgelig meget uheldigt, men skaderne er ikke alvorlige, og vi anser det som en sag for Søfartsstyrelsen og forsikringen, siger Merete Lindstrøm.

Politiet har foretaget afhøringer i sagen og overgivet den til Søfartsstyrelsen.

Større flænge i skroget

Ejeren af trawleren Luna, Hanseeraq Enoksen forklarer overfor Sermitsiaq.AG, at uheldet har resulteret i en 31 centimeter langt hul på skroget af trawleren.

- Det har krævet at benytte flere pumpe til at holde trawleren ovenvande efter uheldet. For os er det ikke kun skader af mindre karakter. Vi kunne have mistet trawleren, hvis mandskabet ikke var ombord under hændelsen, forklarer Hanseeraq Enoksen.

Han oplyser, at det endnu er usikkert, hvornår skaderne kan blive udbedret, da trawleren ikke kan sejles til værftet i Nuuk på grund af for meget is i området.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER