Gå til hovedindhold

Turné: Frederik og Ole fejrer udgivelse

De to kendte sangskrivere og sangere udgør endnu engang en duo i Frederik Elsners nye album, der udkommer den 1. august. Sangerne fejrer udgivelsen med en turné

Flere byer og bygder i landet kan allerede nu glæde sig til en koncert med to velkendte sangere.

Veteranen Ole Kristiansen og albumaktuelle Frederik Elsner starter deres turné med det nye album ”Sikiinnarpugut” (”Vi sænker hovedet”, red.) den 4. august i bygderne Akunnaaq og Ikamiut.

- Jeg glæder mig til min og Ole’s (Kristiansen, red.) turné. Vi øver og tilpasser sangene til os nu. Vi er glade og stolte over, at turneen kan lade sig gøre, siger Frederik Elsner.

Klima og hyldest

Publikum har nogle kendte og nye sange at glæde sig til.

Den nu afdøde sanger og guitarist Kâle Sivertsen hyldes. Sangen ”Sinnattoraangama takusarpagit” af Kâle Sivertsen er genindspillet, hvor flere grønlandske sangere gæster sangen.

LÆS OGSÅ: Frederik barsler med nyt album

Men også klimaforandringer fylder en del:

- Man kan ikke snakke for meget om det, og det vil altid forblive i ens hverdag, da vi er mere opmærksomme på ændringerne, siger han om sangen ”Sequtserinermiit eqqugaavugut” (”Vi bliver ramt af ødelæggelserne”, red.) der handler om konsekvenser af klimaforandringerne, som sangeren selv har set i både barndomsbyen Nanortalik og andre steder i Grønland.

Både Aasiaat, Sisimiut, Ilulissat og Nuuk kan glæde sig til deres koncerter.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER