Gå til hovedindhold

USA: Der er brugt kemiske våben i angreb mod syrisk by

Der er med al sandsynlighed brugt kemiske våben i et dødeligt angreb mod Douma, mener amerikanske myndigheder.

Der blev brugt kemiske våben, da den syriske, oprørskontrollerede by Douma i weekenden blev ramt af et dødeligt angreb.

Det vurderer amerikanske myndigheder efter at have undersøgt angrebet.

Myndighederne understreger i samme ombæring, at de fortsat er ved at undersøge de nærmere detaljer omkring angrebet yderligere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters. 

EU har tidligere sagt, at beviser peger på, at den syriske præsident Bashar al-Assads styre står bag angrebet. 

I en udtalelse siger den franske præsident, Emmanuel Macron, at han "stærkt fordømmer de kemiske angreb 7. april mod befolkningen i Douma".

Og den amerikanske præsident, Donald Trump, har langet ud efter Rusland og Iran for at støtte den syriske præsident.

- Præsident Putin, Rusland og Iran bærer et ansvar for at støtte udyret Assad. Høj pris at betale, skriver Donald Trump på Twitter.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER