Gå til hovedindhold

GFLK tilbageviser kritik: Vi skal bare have den rette dokumentation

GFLK er fortørnet over at fiskerierhvervet og deres organisation GE kritiserer kontrolinstansen for fortolkning af Bemandingsbekendtgørelsen. De har selv ansvaret for at søge dispensationer og sikre dokumentation.

Flere rederier og Grønlands Erhverv er gået i flæsket på GFLK for deres tolkning af mandskabsloven. Erhvervet forstår ikke, hvorfor GFLK vil fortolke bekendtgørelsen anderledes og mener det koster hjemløse medarbejdere muligheden for at arbejde.

LÆS OGSÅ: Nu skal loven fortolkes anderledes: Skubber hjemløse ud af fiskeriet

Men det passer langt fra siger GFLK. Fiskerilicensinspektør hos GFLK Claus Nielsen, mener ikke bekendtgørelsen fortolkes anderledes.

- Vi har derimod konstateret, at den dokumentation, som rederierne fremsender, ikke i alle tilfælde er tilstrækkelig. Det har vi måttet indrette vores praksis efter. Denne praksis ændring har erhvervet fået fire måneder til at indrette sig på, siger han.

- Udfordringen er, at erhvervet nu er fuldstændigt uinteresserede i at tale med os. Det er kommet bag på os, at erhvervet nu hellere går til pressen, fordi vi så sent som i juni havde konstruktive møder med GE, hvor vi blev enige om, hvordan udfordringen med dokumentationen kan løses, siger han.

Ukendt adresse går ikke

Han forklarer, at problemet med hjemløse opstår i forbindelse med, at flere ansatte er registreret med ”ukendt adresse” i folkeregistret.

- Det kan betyde flere ting. Det kan for eksempel handle om en der godt nok betaler sin indkomstskat i Grønland, men som måske bor udenfor Grønland på Færøerne eller i Danmark. Det er blandt andet dem, som bekendtgørelsen skal holde ude af fiskeriet.

Loven om bemanding på grønlandske fiskerifartøjer blev indført i 2011 for at sikre at så mange som muligt i fiskerierhvervet er herboende grønlændere.

Men nu mener erhverv og erhvervsorganisation, at GFLK tolker loven anderledes og at embedsværket ikke vil hjælpe med at løse problemet for de hjemløse, som er god og stabil arbejdskraft.

- Der er pt. omkring 25 det seneste år med ukendt adresse og rederierne har overfor os oplyst, at af dem er det måske en håndfuld, der er hjemløse. Vi har oplyst erhvervet om at vi blot skal have den rette dokumentation for at de er herboende, hvis ikke deres bopælsattest kan bekræfte det på grund af manglende adresse.

Det er kommunernes ansvar

Det er ifølge Claus Nielsen kommunernes ansvar i henhold til loven om det centrale personregister, at undersøge om folk, der står med ”ukendt adresse”, faktisk bor i Grønland. Hvis ikke de har bopælsattest med adresse, skal kommunen blot dokumentere at personerne har et fast opholdssted her i landet.

LÆS OGSÅ: Fiskeri: Regler om lokal bemanding rammer skævt

GFLK har også oplyst rederierne om, at de kan fremlægge en anden form for dokumentation for at deres hjemløse ansatte faktisk hører til her i landet hvis ikke kommunerne kan hjælpe. Det kan for eksempel være en erklæring på tro og love om at vedkommende bor i Grønland og har gjort det i to år, eller noget andet tilsvarende.

- Der er jo ingen - hverken myndigheder eller rederier - der har lyst til at skubbe hjemløse ud af arbejdsmarkedet, og vi har siden starten af april måned forsøgt at forberede erhvervet og fortælle, hvordan man kan løse udfordringen med ”ukendt adresse”, siger licensinspektøren.

Forskellige versioner af forløbet

GFLK har inviteret til møde den 05. maj og igen i juni for at sikre, at rederierne forstår hvordan kravet til dokumentation er.

Men rederierne og Grønlands erhverv har opfattet processen anderledes og mener ikke, at GFLK inddrager erhvervet eller vil hjælpe med at undgå at lokale medarbejdere bliver fanget af bekendtgørelsen, som er sat i søen for netop at beskytte dem.

Chistian Keldsen fastholder, at GFLK øger administrationen og kompleksiteten af bekendtgørelsen med den konsekvens at det nu bliver mere besværligt at have hjemmehørende arbejdskraft uden fast adresse.

Kræver blot en dispensation

Erhvervet har også trukket eksempler frem om folk, der kommer hjem efter endt uddannelse og ikke må arbejde for dem, selvom de er født og opvoksen her i landet. 

Claus Nielsen påpeger, at der i mange tilfælde blot mangler noget mere orden i ansøgninger fra rederierne for at komme problemerne til livs.

- Det er jo ikke vores ansvar i GFLK at søge om dispensation om lokale, der har været i udlandet og studere, eller de hjemløse hvor det handler om at få kommunen og rederierne til at redegøre for de ”ukendte adresser”. Men vi vil gerne finde løsninger og være behjælpelige.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER