Gå til hovedindhold

God gestus: Roskilde-forening maler lejrskole ved Nanortalik

Nanortalik skolens lejrskole har fået en gave af Venskabsforeningen Roskilde - Nanortalik, foreningens medlemmer har malet lejrskolen.

24 medlemmer af Venskabsforeningen Roskilde – Nanortalik er netop vendt hjem efter to ugers rejse til Nanortalik i Sydgrønland. Det oplyser foreningen.

- Under opholdet arbejdede de en uge på at male Nanortalik skolens otte år gamle fjeldlejrskole, der ligger smuk placeret ved Tasermiutfjorden, skriver formanden Alf Tornberg.

Trængte til maling

For to år siden lånte venskabsforeningen lejrskolen i forbindelse med deres deltagelse i nordbodagene ved Nanortalik Museum, og her bemærkede nogle af deltagerne at lejrskolen trængte til  at blive malet.

Ved et efterfølgende medlemsmøde blev det besluttet at lave en medlemsrejse med det formål at male hele lejrskolen udvendigt.

- I de meget smukke fjeldomgivelser og i godt vejr blev lejrskolen slebet, grundmalet og slutmalet med to lag sort, rød og hvid maling, så den nu fremtræder flot og nymalet. Ved samme lejlighed blev der gjort hovedrengøring i huset.

Nyde naturen

De flittige rejsedeltagere nåede dog også at nyde den smukke natur ved ture i området og besøg hos en fåreholder. Både forvaltningschef Jens Korneliussen og skoleinspektør Karl Frederik Danielsen kom forbi og udtrykte deres store glæde over indsatsen.

Efter den fine arbejdsindsats fortsatte rejseholdet til Narsarsuaq, hvor de besøgte flere af de historiske steder, der nu indgår i den nye nationalpark, der er kommet på UNESCO’s kulturarvliste.

Positive tilkendegivelser

- Venskabsforeningens slogan ”Vi løfter i flok” beviste igen sin styrke, og utallige positive tilkendegivelser er modtaget fra grønlændere under opholdet, lyder det fra foreningnen.

Farvehuset og Dyreklinikken Viking på Helligkorsvej har været sponsorer på levering af al maling, pengene er indtægter fra salget af drikkevarer og mad i forbindelse med Musik i Gården arrangementet i 2017.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER