Gå til hovedindhold

RAL: Tysk anløb skal løbes i gang

Royal Arctic Line havde på den første sejlads til Bremerhaven i Tyskland to entreprenørmaskiner (dumpere, red.) med som fragt den 26. februar. Det nye anløb skal “løbes i gang”, lyder det fra rederiets topchef.

Royal Arctic Line har taget sin nye sejlplan i brug, og atlantskibet Tukuma Arctica vil for første gang anløbe Bremerhaven i dag mandag. Det var Eimskips Atlantskib Bruarfoss, der stod for fragten af entreprenørmaskinerne tilbage i slutningen af februar.

Administrerende direktør Niels Clemensen fra Royal Arctic Line oplyser til Sermitsiaq.AG, at “det tyske marked skal løbes i gang”.

- Men Royal Greenland har jo allerede flere steder udtalt sig om, at de agter at anvende Bremerhaven for losning af de produkter, som de får produceret på deres fabrik i Cuxhaven, siger rederidirektøren.

Mindre CO2-udledning

Han påpeger, at Royal Greenland på den måde får en kortere distance, når deres containere skal køres fra Bremerhaven til fiskeriselskabets to fabrikker i Cuxhaven i sammenligning med at fragte containere fra Aarhus til Cuxhaven.

Der er kun 43 kilometer fra Bremerhaven til Cuxhaven, mens afstanden mellem Cuxhaven og Aarhus er cirka 270 kilometer.

- Det gavner jo i CO2-regnskabet for Royal Greenland, pointerer Niels Clemensen.

Ifølge John Aage Nielsen, kundechef og interim CCO i Royal Arctic Line, vil Royal Greenlands engagement i det tyske ikke have den store effekt på containermængderne til Aarhus lige foreløbigt, skriver det aarhusianske lokalmedie Din Avis Aarhus.

Mindre forskydninger

- Det vil ikke rykke mange procenter ved vores fragtmængder. Umiddelbart vil det være en meget lille andel, som vil blive rykket derned, lyder vurderingen fra  John Aage Nielsen ifølge avisen, og hvor han tilføjer:

-På sigt vil det dog være naturligt, at varer, der skal ud i Europa, ryger til Bremerhaven. Men eksportørerne er meget forankret i Danmark med frysehuse og lignende. Det er op til dem, hvor varerne skal ende, men vi er med tilføjelsen af Bremerhaven i hvert fald ikke den begrænsende faktor.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER