Gå til hovedindhold

Sondre og Ukaleq overrasker i debut

Sondre og Ukaleq Slettemark løb en flot 7. plads hjem i stafet ved IBU Cup i Østrig.

Det blev en god debut for søskendeparret Sondre og Ukaleq Slettemark i single mix stafet ved IBU Cup i skiskydning, der har fundet sted i Obertilliach, Østrig.

- Med alt andet end gode forberedelser løb de ind til en sensationel 7. plads af de 24 hold. Grønland var kun 40 sekunder efter bronze-pladsen, som Tyskland tog, oplyser Grønlands Biathlon Forbund.

Ifølge forbundet var det specielt skydningen, og Sondre Slettemarks høje fart i sporet, som var årsag til det gode resultat.

- Begge ramte alle sine 20 blinker ved brug af kun to ekstra skud. Ingen af de 23 andre nationer skød bedre. Dertil havde Ukaleq den hurtigste skydetid af alle løbere, skriver Biathlon Forbundet.

Slog store nationer

Det gode resultat kom til trods for en lettere kaotisk optakt, hvor Ukaleq Slettemark hverken nåede at gennemgå løjpen eller teste ski dagen inden, og ingen af to havde fik trænet skydebanen.

Grønland slog nationer som Finland, Italien, Schweiz, USA, Tjekkiet og Polen i konkurrencen.

Single mix staffet er en kort staffet, hvor hver udøver løber to etaper og skyder 4 gange. Hvis man ikke rammer på skydningen har man tre ekstra skud. Hvis man stadig ikke rammer så skal der løbes en kort strafrunde på 75 m. Første udøver løber 4 x 1,5 km, medens anden udøver løber 5 x1,5 km, forklarer forbundet.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER