Gå til hovedindhold

Fiskeri: Historisk kortlægning lagt frem

Fiskerikommissionen har netop offentliggjort adskillige baggrundsnotater , der kortlægger forskellige forhold inden for fiskeriet, og som vil ligge til grund for kommissionens anbefalinger til en ny fiskerilov.

Arbejdet med at formulere en række anbefalinger til en ny fiskerilov har stået på i to år og nu er Fiskerikommissionen så langt fremme i sit arbejde, at man er gået i gang med at finpudse sine anbefalinger til Naalakkersuisut, Inatsisartut og fiskerierhvervet.

Finpudsning

- Vi har planlagt et par møder endnu, hvor vi skal justere og finpudse de sidste ting til betænkningen, men vi har nok til at påbegynde skriveprocessen nu. Efter planen skal betænkningen være klar i slutningen af juni, fortæller Jens Paulsen, formand for Fiskerikommissionen, i en pressemeddelelse.

På det 11. kommissionsmøde den 13. april besluttede man at spille med åbne kort, så alle fik mulighed for at se de rapporter, der igennem de seneste to år er blevet udarbejdet og som beskriver adskillige problemstillinger inden for landets største og vigtigste erhverv.

- Baggrundsnotaterne er blevet fremlagt for kommissionsmedlemmerne, så de kan få tilstrækkelig viden til at kunne forholde sig til anbefalingerne. Offentligheden får nu også mulighed for at sætte sig ind i de emner, som baggrundsnotaterne belyser, forklarer Jens Paulsen.

Status og udfordringer

Baggrundsnotaterne kommer vidt omkring og giver en status og beskriver udfordringerne inden for rejefiskeriet, det kystnære fiskeri efter hellefisk i område 47 og det kystnære fiskeri efter torsk. Desuden foreligger der et notat om arbejdsmarkedsforholdene, uddannelse og kompetenceudvikling inden for fiskerisektoren.

Fiskerikommissionen understreger, at baggrundsnotaterne ikke indeholder anbefalinger.

Læs hele sagen:

  1. Aalisarnermik aatsaavissuaq qulaajaasimaneq saqqummiunneqarpoq
  2. Uundgåeligt kollaps
  3. Ajalusoornissaa avaqqunneqarsinnaanngitsoq
  4. Amigartoorujussuarnermit sinneqartoornermut
  5. Fra blodrødt mareridt til overskud
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

MEST LÆSTE

SENESTE NYHEDER