Et baggrundnotat, som Fiskerikommissionen har fremlagt, dokumenterer en udvikling inden for rejefiskeriet, der tilbage i 1990 var gældsatte underskudsforretninger til i dag at være en rigtig god og rentabel forretning. Ikke alene for rejefiskerne, men også for Landskassen. Desuden har de ansatte i rejefiskeriet fået enorme lønfremgange.

Rejefiskeriets positiv udvikling foregår desuden på et bæredygtigt grundlag, noterer baggrundsnotatet, der påpeger, at rejekvoterne i dag følger den biologiske rådgivning. Øgede rejepriser frem til 2020 har også bidraget til den positive udvikling.

Antallet af rejefartøjer er blevet kraftigt reduceret fra 198 fartøjer i 1990 til i dag 28 fartøjer.

Mens det udenskærs rejefiskeri kontrolleres af fem selskaber, så er der 21 selskaber, der har licens til at operere indenskærs. På grund af den langt bedre økonomi i udenskærs rejefiskeri, har selskaberne formået at investere og sikre, at flåden af fartøjer er up-to-date. Således er gennemsnitsalderen i dag på cirka 10 år.

Baggrundsnotatet afslører imidlertid en udfordring for det indenskærs rejefiskeri, hvor rejeflåden på 21 fartøjer i dag har en gennemsnitsalder på 31 år. Der er således kun investeret i et nyt kystnært rejefartøje igennem de sidste 20 år.

Fire forklaringer

Baggrundsnotatet kan ikke fastslå med sikkerhed, hvorfor der ikke er blevet investeret mere i det kystnære rejefiskeri, der står over for et moderniseringsbehov. Fire forklaringen bliver imidlertid listet op:

1. De store fiskeriselskaber har investeret i en del af disse selskaber samt lånefinansieret en del. På den måde kontrollerer de store selskaber en større del af kvoten igennem indirekte ejerskab, og det opstår en uvillighed til at sælge kvoteandelene.
2. En del af ejerene i det kystnære rejefiskeri deltager aktivt i fiskeriet. Mange af dem er oppe i alderen, hvorfor de er måske ikke er villige til at påtage sig en større risiko ved at investere i nyt fartøj.
3. Den begrænsning, som er på ejerforhold, at selskaber, som deltager i rejefiskeriet, skal være 100 pct. ejet af hjemmehørende i Grønland. Det sætter begrænsning for det kystnære rejefiskeris adgang til finansiering igennem fremmed kapital og udenlandske investorer.
4. Den politiske usikkerhed omkring den fremtidige forvaltning af rejefiskeriet.

Det bliver også noteret, at der på rejefabrikkerne må være en del overkapacitet i forhold til råvaregrundlaget. Rejefabrikkerne beskæftiger sig udelukkende med produktion af kogte og pillede rejer, som kan betragtes som halvfabrikata, der i første omgang eksporteres til Danmark og Tyskland, hvor de primært ompakkes inden de videreeksporteres, bliver det oplyst i notatet.

Enorm lønfremgang

Færre fartøjer og besætningsmedlemmer om bord på rejetrawlerne har haft en enorm betydning for gennemsnitsaflønningen.

-Den gennemsnitlige løn pr. besætningsmedlem i den havgående rejeflåde i 2008 var på ca. 528.000 kr. I 2017 var den lønnen steget til ca. 993.000 kr. svarende til en stigning på ca. 88 pct. Tilsvarende var den gennemsnitlige løn pr. besætningsmedlem i den kystnære rejeflåde i 2008 var på ca. 228.000 kr. I 2017 var den lønnen steget til ca. 626.000 kr. svarende til en stigning på ca. 174 pct., bliver det oplyst.

Lønnen på rejefabrikkerne har ikke været lige så guldrandet som rejefiskernes. Tilbage i 2008 var gennemsnitslønnen cirka 200.000 kroner og i 2017 lå den på cirka 250.000 kroner vilket svarer til en stigning på 25 procent.